- Project Runeberg -  Den norske Kirkes Historie under Katholicismen / Andet Bind /
603

(1856-1858) [MARC] Author: Rudolf Keyser
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

603
Hertug Kristian anklager Biskop Karl i Vardberg,
Sikkerhed for ham; men baade Erkebiffoppen og samtlige tilstedevce
rende Bistopperog Prcelater undsioge sig. Angaaende Hamars Bi
skopsgaard og Bistopsftolens Tjenere forklarede Kristian, at han ikke
dermed havde befattet sig eller overdraget det til Nogen; Kapitelets
Prcelater og Kanniker havde selv overdraget til Hr. Knut Knutsssn,
Medlem af Raadet, at verge Godset, hvis Rente dog skulde blive ved
Viflopsstolen. De som paa Modet toge sig noget af Karls Sag,
vare Erkebiskop Byrge af Lund og Bifiop Jens Andersson af Odense,
hvilke udvirkede af Kongen, at denne lovede senere selv at hore ham ’).
Noget videre end det her anfsrte er neppe paa Herredagen til
Vardberg forhandlet angaaende Biskop Karls Sag. Men nu er ri
meligvis strar efter Herredagen Erkebiskop Gautes Skrivelser .komne
Kongen og Erkebistoppen af Lund til Hcende, og den sidste tilstrev fra
Gaarden Hope den 16de Juli Kongen til Vedste for Biskop Karl.
Erkebistoppen af Throndhjem, siger han, har bedet ham om at ind
lcegge Forbon hos Kongen, at Biskop Karl maatte komme fri igjen
til sin Kirke og sit Seede, faa tilbage hvad der er ham frataget, og saa
staa til Rette for sin tilbsrlige Dommer. Han gjor Kongen opmcerk
som paa hvad han i Vardbcrg havde besluttet, nemlig at lade Biskop
Karl komme sig til Orde; dette syntes Erkebistoppen fremdeles raade
ligt. Han beder Kongen for Guds Skyld agte paa Erkebiskop Gau
tes Skrivelse; thi han tror, at denne ikke begjcerer andet af Kongen i
ncrrvcerende Sag, end hvad der er stjclligt og raadeligt og til Kon
gens egen Fordeel 2).
Om Kongen har modtaget dette Brev, for han svarede Erkebi
skop Gaute, vide vi ikke, da Dagen for Kongens Svarskrivelse ikke
kjendes. Tonen i hans Svar er rolig og maadeholdende ligesom i
Gautes Brev. Kongen siger, at han havde ventet, at Karl havde
indfundet sig i Vardberg for ham og Rigets Prcelater. Skjent nu
ikke dette var steet, saa dog, da Kongen har.erfaret, at Bistoppen
onster at komme ham selv til Orde, har Kongen indrettet det saa, at
dette stal stee til det fsrste forestaaende Herremode, saa at han da kan
personlige» indfinde sig og’ svare for sig for Rigets Klerker og Prce
later. Kongen vil gjerne fsie Alt paa det Bedste. Angaaende Ha
mars Gaard og Bistopsstolens Tjenere svarer Kongen hvad hans
Son i Vardberg havde anfsrt. Det passer sig ikke — vedbliver han
— for dem (Kongen og Hertugen), at vcere Dommere i den Sag,
derfor har hans Son strevet til Paven om at udncevne saadanne.
’) Kong Hans’s Svarssrivelse til Erkebiskop Gaute, Danfie Mag IV. 184—
185; Biskop Jens Anderssons Brev af 2den November 1508, ssts. 186—187;
og Erkebiskop Byrges Brev ’til Kongen af 16de Jult samme Aar, ssts. 183.
2) Danske Mag IV. 183—184.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:29:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/krnohikath/2/0613.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free