Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
608 Fjerde Tlbsrum.
Hvad der ingen Tvivl er underkastet, er det, at Biskop KarUforblev
flere Aar i sit Fcengsel uden at stedes for nogen Ret, og uden at ste
sin Sag paadsmt. Men fer vi fortcelle hans sidste Skjebne, maa vi
omtale nogle andre Begivenheder vedkommende den norske Kirke fra
Hertug Kristians Styrelsestid.
Bergens Biskop Hans Bjsrnsssn Teiste») dede i Slutnin
gen af 1505 eller i 1506. Endnu den I6de Juli i fsrstncrvnte Aar
var han i Live og, rimeligvis paa en Visitatsreise, tilstede paa Ind
vik i Nordfjord 2); men i 1506 blev hans Eftermand valgt ’). Denne
var en vis Arndor eller Andor, hvis forudgaaende Stilling og
Fadersnavn man ikke hender med Sikkerhet», men som Nogle har for»
modet skulde vcere samme Person som en Andor Halsteinsssn, der i
1468 ncevnes som Kannik i Stavanger og Sogneprest paa Lister^).
Han maatte i saa Fald have vceret en gammel Mand ved sin Ud
vcelgelse.
Kort efter denne Andors Tiltredelse til Bergens Bistopsstol blev
en ny Klosterorden indfsrt i Bergen, nemlig Munke af den hellige
Antonius’s Orden eller, som de ogsaa kaldtes, St. Autonii
Brsdre. Vi have forhen i Forbigaaende ncevnt Ordenen Det
var egentlig et Slags regelbundne Kanniker (egnnonici re^u-
Inres), altsaa en Congregation af St. Augustinus’s Regel").
Allerede for et Aarhundrede siden havde Antoniusbrsdre bessgt
Norge som Almissesamlere, og maafiee have ligefra den Tid enkelte
af dem taget Bolig der ved et eller andet Kloster af en anden Orden,
men de havde ikke, saavidt man ved, sceregne Klostere der uden eet i
Hamar, hvis Stiftelsestid er übekjendt Hvad der ved den her
omtalte Tid lokkede Antoniusbrsdrene til Bergen, var udentvivl ncer
mest Udsigten til at erholde et dervcerende ledigt Kloster; og dette var
det saakaldte Non ne se ter, et Kloster for Nonner af Cisterciensernes
eller Vernhardinernes Orden.
Nonnerne i dette Kloster vare blevne saa berygtede for sit lssag
tige Levnet og havde begaaet saadanne Udsteielser, at Norges Riges
Raad, hvilket vel vil sige de norske V i stoppe r, stulle i den anden
Halvdeel af det femtende Aarhundrede — Tiden vides ikte nsiere —
have udjaget dem af Klosteret s), hvis Bygninger og Gods derpaa
synes at have vceret overdraget til Birgittinerne i Munklif, rimelig
vis mod at ssrge for de Nonner, der som mindre skyldige tillodes
fremdeles at opholde sig ved Klosteret, samt for Vedligeholdelsen af
’) Fra 1474 si o. f. 11. 566. *) N. Divl. 11. 753. ’) Hvltf. Visk.kr.
4) Sml. 111. 604. ») S. o. f. 11. 462. 6) Langes Klh. Iste Mg.
134—136, 2ben Übg. 65—67. T) Langes KIH. 2den Udg. 390. •) Sml
VI. 21.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
