Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
609
Raadsmede i Bergen i 1507. Antoniusbredre faa Nonneseter.
Gudstjenesten ved Klosterets Kirke. Denne Rigsraadets eller Biflop
pernes Handling maa rimeligvis senere have ledet til Klosterets Ov
hcevelse som Nonnekloster for Cisterciencernonner ved rette hsiere Ved
kommende, ved Cisterciensernes Generalkapitel eller ved Paven..
Udentvivl have allerede Antoniusbrsdre beboet det forladte Klo
ster en god Stund, fsrend dette formeligen blev dem overdraget. Men
en saadan Overdragelse fandt. Sted i I5l)7. I dette Aars Septem
ber Maaned holdtes et Raadsmsde i Vergen, ved hvilket Hertug Kri
stian selv var ncervcerende. Man har nemlig Breve af ham udstedte
fra Bergen den 7de, 13de, 2l)de og 24de Sevtember ’). Alle Nor
ges Bistopper, undtagen/ som det lader, Biffop Kar’l af Hamar, vare
tilstede; og den 13oe September kundgjorde Erkebistop Gaute samt
Bistopperne Eilif af Stavanger, Anders af Oslo og Anoor af Ber
gen, at de tillade St. Antonius’s Brsdre at tåge Nonneseter Kloster
i Besiddelse mod at opholde den daglige Gudstjeneste samt -bpgge og
forbedre Klosteret. De skulde ogsaa have Raadighed over den Dccl
af dets Gods, som ifslge gfort Aftale mellem dem og Abbedissen i
Munklif skulde folge Klosteret Dette var. imidlertid allerede kom
met i Forfqld, og Klostervcescnets gode Tid var forbi i
Norge. Antoniusbrodrene kom ikke til at spille nogen ioinefaloenHe
Rolle her, og heller ikke til loenge at glcede sig ved Besiddelsen af den
erhvervede Bolig i Bergen.
Hertug Kristians Ophold i Bergen i 1507 blev ellers mcerkeligt
ved det Bekjendtstab, han ved den Leilighet» gjorde med den holland
ske Kvinde Sigbrit . og hendes Datter Dpveke, et Bekjendtffab, der
siden havde saa stor Indflydelse paa hans Styrervirksomhed og Skjebne.
Hans Kjcrrlighedsforstaaelse med Dyveke vedkommer ikke- ncervcerende
Emne, uden for saa vidt som en geistlig Herre, hvem vi tidligere, have
ncevnt, og om hvem vi senere ville komme til ofte at tale, Prov st Erik
Walkendorft nemlig, Hertugens Sekretcer, skal have vceret den, der,
under et forewbigt Ophold i Vergen, fsrst blev opmcerksom paa
Dyvekes Skjsnhed, og ved at udmale den efter sin Tilbagekomst til
Oslo for Kristian, vakte hans Begjcerlighed efter selv personlig at
lcere he.nde at kjende Maastee tan den Lidcnstab Kristiatr fattede
for hende, i Forening med den Indest, han allerede havde fijcrnket
Walkendorf, have bidraget sit til denne Prcrlats hastige Ophoielse; men
H, Behrmann Chr. ll’s Hist. Fort. I.XVHI. «) Langes Klh. 2den Mg.
320. ’) Suanlngius c. V; Hvitf. Chr. li. under 1507. Det bliver vel
sikkreft med fidstncrvnte Forfatter, hvem ogsaa Behrmann heri har fulgt, at
henfore Kristians Vekjendtsiab med Dyveke til dette Aar,, ssjent Hertugen og-
saa i 1509 var i Bergen og der paa St. Hans Dag udstedte en Forordning
Byen vedkommende. PauS li, 280—281, jfr. Vehrmann Fort, 1.X1X..
Keyser. Den norste Killes Historie, li. 39
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
