Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
610 Fjerde Tidsrum.
e
vist er dei ogsaa, som vi i det Fslgende stulle ste, at den senere, un
der forandrede Omstcrndigheder, gav Stsdet til hans Fald.
Erkebistop Gaute Ivars sen dode omkring 15de Mai 1510,
efterat have forestaaet Nidaros’s Metropolitankirke i henved 36Aar ’).
Ingen norsk Erkebiskop styrede saa lenge som han, og han maa ri<
meligvis ved sin Dsd have veret en meget gammel Mand. Vi have
seet ham i sine tidligere Styrelsesaar -at tåge en virksom Dccl i
Norges Statsbevegclser; i de seneste lader han ikke til at have frem
traadt blandt de handlende Hovedmcend. Med Hensyn til Bistop
Karls Sag vil man maastee sige, at han ikke opfsrte sig med den
tilborlige Kraft; og det maa indrsmmes, at intet bestemt Spor fin
des til, at han her har henvendt sig umiddelbart til Paven. Men
Pave Julius II var heller ikke Manden, as hvem han kunde vente sig
nogen virksom Hjelp. Julius lod sig altformeget lede as verdslige
Sidehensyn, og gav desuden Ertebistoppen et Mcrrke paa Mistillit»,
idet han unddrog ham Underssgelsen af Karls Sag for at overgive
den til et Par.todste med Forholdene ukjcndte Prelater. Gautes Ind
fiydelse var udentvivl allerede i sterk Dalen, og Alderdoms Svekkelse
kan maastee ogsaa have gjort sit til at Nedtrykke den. Dm Gantes
kirkelige Birksvmhed vide vi, som af de forudgaaende Skildringer
fremgaar, saagodt som Intet. Egentlige Provicialconcilier ncevnes
siet ikke under hans lange Styrelse, stjont Norges Bistopver vist nok
ikke sjelden vare samlede med ham paa sterre Raadsmsder, i Egen
stab af det norste Naads Medlemmer, og ved saadanne Leiligheder
stundom Et og Andet sees at vere forhandlet dem imellem Kirken ved
kommende,, som til Erempel i I^B6 o-g 1507.. Noget Liv synes han
saaledes ikke at have forstaaet at intbringe i den norste Kirke, om
han end maastee nogenlunde har opretholdt den ydre Orden, forsaa
vidt det verdslige Tryk tillod, hvilket kjcndelig hvilede paa den efter
Hertug Kristians Komme til Styrelsen i Norge.
’ I Gautes Sted valgte Kapitelet Magister Johannes Krabbe,
rimeligvis en af Kannikerne. Han maa imidlertid have tvivlet om
sit Valgs Stadfestelse. Det heder nemlig om ham, at han medtog
en Dccl Guld og Penge fra Erkestolen til Bergen, hvorfra han begav
sig til Udlandet, og vilde. han med disse Penge udvirke Stadfestelsen.
Hvor langt han er kommen, vide vi ikke. I ethvert Fald var hans
Reise forgjeves. Thi Kongen og Paven vare enige om hvo der skulde
vcere Gautes Eftermand, fer endnu Johannes Krabbe kunde komme
til at anvende de borttagne Penge ").
l) Ber. 1. I). VI-. 617 ; om hans Etyrelsestid s. o. f. 11. 567. 2) Kilden for
det vi vide om Johannes Krabbes Valg og Understceb er et Brev fra Nidaros
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
