Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
630 Fjerde Tidsrum.
Alt dette fortcetter Erkebistoppen i sit Brev til Kongen, og raa
der denne at tilskrive Hr. Olaf Galle, at han strar fial personligen
indfinde sig i lamteland, som er hans Len, og der styrke Almuen’ som
sig bor. Han fial faa Hjalp af Erkebistoppen og Hr. Nils Henriks
ssn, naar han varsler dem.
Slutningen af samme Brev er derimod rettet paa Hans Mule.
Dennes Foged, Peder Verkmefter, siger Erkebifioppen, opfsrer sig util
bsrligen mod Almuen, helst naar han er drukken, saaledes at deraf
gaar et ondt Rygte. Han rider Vender overende og tramper dem
under Hestefodder; han binder dem, uagtet de byde Dom for sig; han
mishandler Kvinder og forfslger dem med Vold; hans Mand ende
lig rane St. Olafs Pilegrime og fratage dem hvad St. Olaf til
kommer. Kirkens Frihed kranke de hvor de kunne. Erkebistoppen
ved vel, at saadant ikke er Kongens Villie, men han kan dog ikke
andet end underrette ham derom ifslge Almuens Klage. Naar Erke
bistoppen lader Mester Hans det vide, saa bliver han vred. Erkebi
fioppen har nu paany tilskrevet ham, at han maa rette sig selv og
raade Bod paa de anfsrte Misligheder, hvilken Paamindelse han snster
til Gud, at Hans Mule maatte ville folge
Angaaende de i dette Brev omtalte Fiendtligheder fra svensk
Side i lamteland, da seer man, at lamternes Misnsie med den
norske Styrelse har givet det fsrste Stsd til dem. Hvorvidt de have
varet fortsatte, ved man ikke. I ethvert Fald har ganske vist Kong
Kristians heldige Tog til Sverige i Begpndelsen af 1520 gjort en
Ende paa dem, da Steen Sture nu fik andet at tåge vare, og desuden
strar i Vegyndelsen af Krigen, efter det uheldige Slag ved Bogesund,
dsde af et Såar den 9de Februar.
Erkebifioppens Klage til Kongen over Hans Mule findes ikke at
have fremkaldt noget Skridt fra Kristians Side til at kue Sidstnavntes
Overmod. Tvertom er det rimeligt, at den kun har bidraget til at
forbittre Kongens Stemning mod Erkebistoppen, helst da Hans Mule
nu sikkerligen ikke har sparet at svarte denne saa meget som muligt.
Det offentlige Rygte gav i det minbste Hans Mules Angivelser isar
Skylden for Erkebiskop Eriks snart paafslgende Ulykke -).
Hvad vi hidtil have seet af Erik Walkendorfs Virksomhed gaar
ncesten udelukkende i verdslig Retning og larer os ham at kjende meer
som en dygtig og virksom Statsmand end som en nidkjcer Metropo
litan og Biskop. Ganske har han dog ikke over sine Statsmandssys
ler glemt sin geistlige Skyldighet». Netop ved den her omhandlede
Tid var han sysselsat med et Arbeide/» som ganske vedkom Kirken, og
som, efter det Standpunkt denne endnu indtog, ingenlunde var uvig-
’) N. Dipl. I. 761-763. -) g^^ r. v»n 11. 578.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
