- Project Runeberg -  Den norske Kirkes Historie under Katholicismen / Andet Bind /
640

(1856-1858) [MARC] Author: Rudolf Keyser
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

640 Fjerde Tidsrum.
Almenhed var ved sin Stilling saa at sige henvist til et kraftigt Kon
gedsmme som til sin nermeste Nsdhjelp. Man kan endelig bebreide
ham, at han, meer end en Prestemand egnede, ssgte at sole sig i
Hofglandsens og Kongeheihedens Straaler. Men herfor fik han og
saa haardt bode. Havde han i sine tidligere Dage bygget meer end
tilbsrligt paa Kongepndest, saa fik han i sin Alderdom tilgavns fole
hin Grundvolds Ustadighed.
Forfslgelsen mod Biskop Anders Mus af Oslo var, som vi oven
for have seet, begyndt samtidig med, om ikke for, Forfslgelsen mod
Erkebiskop Erik; men den fsrste af disse Prelater vcekker mindre Med
fslelse end den sidste, fordi der ved hin hefter sig den sterkeste For
modning om Uduelighed og Ustikkethed for hans vigtige Kald Vi
have seet, hvorledes Biskop Anders i 1516 og 1517 blev plaget og
tirret af Magister Hans Mule, ’Hsvedsmanden paa Akershus, der
selv havde Oslo rige Bifiopsdsmme i Sigte. Denne Lykkessgers
Maal var at drive Bifioppen til en Fratredelse, og for at fremkalde
en saadan, synes han ikke at have vcrret nsieseende med Midlerne,
navnlig ikke at have skyet at anvende Trudsler. En Omstcendighed,
som forovrigt betydelig maa have kommet ham til Hjelp, var den,
at Biskovsdsmmtts Prestestab ikke var synderlig tilfreds med sin Bi
skop. Hvor lcenge man har arbeidet med Biskop Anders for at faa
ham til at fratrcede, er ikke sikkert, ligesaa lidt som naar hans Fra
tredelse ferst aabenlyst er bleven bragt paa Bane, og under hvilke
Paastud. Udentvivl har han en god Stund stampet imod, og, da
han mcrrkede, at man trengte fast md paa ham, forsogt hvad en person
lig Henvendelse til Kongen kunde hjelpe. Thi det maa have veret
i det Diemed han mod Slutningen af 1521 var i Kjsbenhavn, muli
gen ved et der afholdt Naadsmsde, og scmdsynligvis har det veret
for at vinde Kongen, han har gaaet dennes Erinde ved at deeltage i
Ndferdigelfcn af det for omtalte Brev af 13de November til Erik
Walkendorf. Men har det end saa forholdt sig, er det dog vist, at
al hans Fsielighed intet hjalp ham. Thi endnu inden Aarets Ud
gang, seer man, har han maattet indgaa paa Resignationcn, endog,
som det lader, i Kongens og flere Herrers Overver, rimeligvis i
Kjsbenhavn, og derom udstede sit beseglede Brev Det hed sig na
turligvis i Brevet, at Anders Mus her havde handlet frivilligen,
uvaavirket af Trudsel eller nogen Slags Falsthed, — efter egen Villie,
Samtykke og Forlangende". Men anderledes lsd Fortellingen i Fol
kemunde, hvilket man kan stutte af den fsrnevnte samtidige Krsnike
firivers Ord — der forresten ikke er Biskop Anders god —, naar han
siger, at Hans Mule drev ham til at fratrede ved Trudsier paa Li-
’) S. o. f. 11. 627. 2) Brev af 29de September 1522. N. Dipl. I. 770, 771.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:29:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/krnohikath/2/0650.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free