Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
665
Vincentius Lunge.
oversste Hr. Henrik med Taksigelser for hvad han havde gjort for
dem t Norae n.
Det synes ftemlyse af hele Henrik Krummedikes Ferd under denne
Virksomhed, at hans Tanke var, at bringe Norge under Kong Fredrik
og det danske Rigsraad, uden at der levnedes dets eget Raad nogen
selvstcendig styrende Myndighed. Denne Underhandlen enkeltvis med
de mest formaaende Stormcrnd, medens han forbigik Norges Raad
som Enhed og Statsmagt, eller lod som om det siet ikke var til,
maatte jo efter al Sandsynlighed fluttelig lede til hint Maal, hvilket
man forresten allerede havde ncermet sig ved den Skjelnen mellem
Raadet Nordenfjcelds og Raadet Sondenfjcelds, og ved den selvstam
dige Optrceden af hvert iscer af disse, hvilken spores at vcrre bleven
meer og meer almindelig i den senere Tid. Men var dette end Hen
rik Krummedikes Plan, og stemmede det end med hvad Fredrik og det
danske Nigsraad selv fortrinsvis enskede, — saa lykkedes det dog ikke
dennegang at drive det igjennem. Og den vesentligste Aarsag hertil
var udentvivl den, at Henrik Krummedike ikke var Fredriks eneste
Haandlanger i Norge, men at en Anden, maaffee endnu dygtigere op
traadte i samme Egenskab ved hans Side med andre Grundsattninger
og andre Planer, hvilke desuden de davcrrende Forhold i Norge
kunne siges i visse Maader meer at have begunstiget end Henrik Krum
medikes.
Denne Mand, der fra nu af i en tolv Aars Tid svillede den vig
tigste Rolle i Norge og havde en afgjsrende Indflydelse paa dets
Skjebne, var Ridder Vincentius Vincensson Lunge, en dansk
Adelsmand af store Egenskaber : veltalende, klsgtig, kundstabsrig, for
retsningsdygtig og djcerv. Han havde studeret ved fremmede Univer
siteter og var Doktor saavel i Filosofi som i den geistlige og verdslige
Ret. Han havde i 1521 vcrret udncevnt til Professor i Lovkyndig
heden ved Kjsbenhavns Universitet og var i samme Aar valgt til dets
Rektor. Han forlod dog snart den lcerde Bane og blev i 1522 for
lenet med Krogen af Kristian 11. Det gik ham som Henrik Krum
medike : han svor Kristian en fornyet Trostabsed, men gik desuagtet
strar efter over til Fredrik. Han var som Ridder og Medlem af
Danmarks Riges Naad om Sommeren 1523 noervcerende paa Herre
dagen i Roskilde og ncevnes blandt de Raadsmedlemmer, der ud
stcedte Fredriks danske Haandfcestning den 3die August. Der har
han rimeligvis modtaget Kongens Befaling at drage til det nor
denfjoeldste Norge med den ovennoevnte Opfordring af ste August, og
’) Det dansie Rigsraads Vreve af 26de September og 25de November 1523,
K. Fredriks Brev af 2den December og Hertug Kristians af ste December s.
A. Dan. Mag. 3die Rekke 11. 258—259, 261—264.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
