Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
668 Fjerde Tidsrum.
nepve een enefte heit begavet eller fremragende Personlighet» i sin
Midte, og hvad dets geistlige Medlemmer, Biskopperne, angik, saa var
heller ikke nogen af dem provet i politisk Dygtighed, ligesom vel for
Vincentius’s Vie allerede Hierarchiet ravede mod sin Undergang ; —
endelig forekom ganske vist den norske Almue, Norges Vender, den
fordomsfulde, adelsstolte danfle Ridder, at vare en saa übetydelig
Sterrclse, at ingen Modstand af dens Dnfler eller Villie var at frygte,
helst da jo virkelig allerede siden lcrnge dens Magt var splittet og
brudt og dens Rost forstummet. Kunde han nu under disse Omstcen
digheder danne af Norges Raad en nogenlunde fast sammentrcrngt
oligarchist Statsmagt, selvstoendig baade mod oven og mod neden, og
kunde han saa derncrst selv, ved Hjcrlp af sine overlegne Egenflaber,
blive Sjaelen i denne Statsmagt, hvortil der var de bedste Udsigter,
— saa var jo i Norge den videste Mark aabnet for hans sErgjerrig
hed og Herskelyst.
Det er forresten med alt dette slet ikke sandsynligt, at Vmcentius
Lunge felte noget varmt for Norges egentlige folkelige Selvstcrn
dighed; hans egen Ophoielse og Magt synes ncermest at have staaet
ham for Vie, vg en inderlig Tilslutning til det Norske Folk spores ikke
at verre kommen ham i Tanke. Med en Datidens dansk Herremands
hele Adelsstolthed saa han vist ned ikke alene paa Norges Bsnder,
men ogsaa paa dets faa norskættede Stormcrnd, hvilke vel i hans
Mening ikke vare stort bedre end Bsnder; og det er rimeligt, at han
allerhelst skulde have feet det hele norske Raad besat med indgiftede
eller indvalgte danske Adelsmcend, naar han kun selv kunde vsere den
forste i denne herskende Klasse, og affijoere den fra al Underdanighed
under det danske Rigsraad.
Vi see, at Vmcentius Lunge og Henrik Krummedike arbeidede i
tyende hinanden temmelig modsatte Retninger, skjent begge arbeidede
for Kong Fredriks Sag. At en Spendlng mellem disse to Mand
heraf maatte udvikle sig, var saagodt som uundgaaeligt, og Norge
kunde ved Begyndelsen af 1524 siges paa en Maade at have deelt sig
mellem dem.
Nu kom om Vaaren 1524 Erkebiskop Olaf Engelbrekts
ss n med fuld Metrovolitanmyndighed tilbage til Norge »), og Riget
havde nu i ham sit lovlige vikarierende Overhoved under Kongedsmmets
Ledighed. Han var nu den, hvem det tilkom at optrcrde som det
norste Raads Formand, at samle det om sig og soge at bringe det til
en endrcegtig Beslutning.
Et Raadsmode kom nu, som allerede ovenfor bersrt, istand i
Vergen i August Maaued 1524. Her samledes med Erkebistoppcn
’) S. o. f. il. 655.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
