Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
673
Kong Fredrik I’s norfie Haandfcrftning.
indtil Utlcegemaal; og stal ingen Prestemand holde nogen Utlceg mod
Kronens Foged, efterat han er demt efter Loven.
Kongen stal holde sine Vreve ved Magt og ei give Brev imod
Brev.
3Ell re Privilegier, Norges Prcelater, Herrer og Indbyggere ved
kommende, ligesom og lignende vedkommende Norges Krone, hvor de
findes og kunne bevises, stulle staa ved Magt, Mrvcerende Neces dog
uforkroenket.
Kongen forpligter sig til at holde denne Haandfcestning, som han
har besvoret og i sin Kroning vil yderligere besverge; og, gjor han
noget derimod og ei vil lade sig undervise af Norges Raad, da
stulle Rigets Indbyggere ei meer vare ham Huldstab, Mandstab, Ed
eller tro Tjeneste" vligtige, men derimod vare styldige til at afverge
det ’).
Vi see lettelig, at der i Haandfcestningen ei alene er sorget for
Norges Selvstcendighed, som den dengang kunde ovfattes, men ogsaa
for den norste Kirkes Frihed og Nettigheder. Om d’et fsrste hoved
sagelig skriver sig fra Vincentius Lunge, som dog ganske vist heri kraf
tigen underststtedes af Erkebistovven og de indfodte norste Raadsmed
lemmer, saa striver det sidste sig naturligvis fra Erkebistoppens og
Vistovvernes Opmcrrksomhed paa Geistlighedens Standsfordele, 0m
hvilke det nu var saa meget nodvendigere at -hegne ved den offentlige
Ret, som Reformationen fra Tydstland af allerede truende ncrrmede
sig. Hr. Vincentius kan man i denne Dccl af Haandfcestningen saa
meget mindre anste for Bestemmelsernes Ophavsmand, som han uden
tvivl allerede i sit Hjerte var en Tilhcenger af Luthers Lcere og af
Kirkereformationen samt, som senere viste sig, ncerede ganske andre
Grundsoetninger med Hensyn til Kirkestyrelfen, end de som Haand
fcestningen udtaler. Forsvrigt savner man i den norste Haandfcest
ning to mcerkelige Artikler Kirken vedkommende, der sindes i den dan^
ste, nemlig den ene, at Kongen i Regelen ei skal tilstede Nogens Valg
til Viskovsdsmme i Danmark, uden han der er s,indfsdt af Riddere
og Svende" (d. e. uden han er indfsdtdanstAdelsmand), — og den
anden, at Kongen ei stal udncevne, vrcesentere eller tilstede nogen Ud
lcending til Prcelatdsmme, Kirke eller Kirkelen i Danmark, ei heller
tilstede nogen Kurtisaner (d. e. pavelige Hofembedsmcend) eller An
dre derudover danste^ Mcend at molestere, som hertil ofte steet er".
Aarsagen til disse Artiklers Udelavelse ligger siensynlig deels i Nor
ges Statsforhold, da Landet manglede en talrig Adel, deels i danske
Interesser, der gjerne vilde holde Danste Adgangen aabcn til norste
Kirkeembeder og geistlige Indkomster.
’) Sml. i. 1-12.
Keyser. Den norffe KirleS Historie, li.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
