Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
674 Fjerde TldSrum.
Hvad Klagen mod Hr. Henrik Krummedike angaar, da blev og«
saa den af Hr. Vincentius fremlagt for Kongen. Men Hr. Henrik
var selv tilstede, modbeviste den ved en Ed af 24 Riddere og blev
frifnnden af Kongen. Derved kom han dog ikke tilbage i Besiddelse»
af fine Len. Vel strev Kongen hen 2den December 1524 til Erkebi
siop Olaf, at det norske Raad ikke heri skulde gjsre Hr. Henrik nogen
Hindring. Men Brevet var uden Virkning, og Kongen selv raadede
ham strar efter at stille Sagen i Bero indtil Videre. Forholdet mel.
lem ham og Hr. Vincentius blev, som let kan tcenkes, ved alt dette
voerre og ikke bedre. I Virkelighet» kom Henrik Krummedike ikke
igjen i fuld Besiddelse af sine norske Len for i 1529, hvorom senere
stal tales Vincentius var endnu paa, Krogen Slot (ved Helsinger)
den 6te Januar 1525, men inden den 28de Februar var han igjen i
Bergen efter velforrettet Erende^). Fredrik I var da nu, og strev
sig siden: ud valgt Konge til Norge. Videre kom han ikke.
Han blev aldrig Konge til Norge, da han ikke nogensinde blev
kronet der.
««»
De forfte Aar as Fredrik 7 s norsse Ttyrelse. Erkebiskop Olaf og Hr. Bineentius
Lunge. Nngreb paa Kirken og dens Gods. Luthers L«rre sorkyndes i Bergen.
Feide mellem Wrkebifioppen vg Hr. Vincentius. Hr. Gsge Bilde afisser i RS2V Hr.
Nincentius som Hvyedsmand paa Bergenhus.
Fredrik var tre og femti Aar gammel, da han blev Norges Konge.
Han var ingen kraftig Karakter, heller ikke aaben og cerlig; men han
havde en god Forstand og ikke liden Mennestekunbstab. Han forstod
at vente rolig til det beleilige Dieblik kom og da at handle med en
underfundig Slughed, der efter hin Tids Anskuelse maatte give ham
Ret til at bencevnes en statsklog Fyrste. Kongedsmmet viste sig i
Norge ligesom i Danmark under hans Styrelse yderst svagt, deels
paa Grund af de saare indstrcenkende Haandfcestninger, der i begge
Riger bandt Kongen, deels paa Grund af den usikkre Stilling, hvori
hans ved stette Midler erhvervede Kongedsmme spoevede al den Tid
det varede. Desto sterre var i begge Niger Raadets Myndighed; og
i Norge tsoer de tyende Mcends, der kunde siges at lede det dervcr
rende Raad, nemlig Erkebiskop Olafs og Vincentius Lunges. Men
begge Steder kom ogsaa den Splittelse og Svaghed, der saa ofte
karakteriserer en oligarchist Raadsstyrelse, ideligen tilsyne. I
Danmark sporedes desuden ofte til Rigsraadets ZErgrelse tpdst
holsteinste Naadgiveres Indstydelse paa Kongen. ’I Norge var
!) Dan. Mag. 3die Rcrkke ll’ 251, 267—269. 2) Sml. I. 47.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
