Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
676 Fjerde Tidsrum.
m.
mellem disse tvenve Mand .blev, som vi snart skulle ste, ikke af nogen
lang Varighed.
Hvad der forst satte den nye norske Styrelse paa Prove, var Nor
ges Forhold til Sverige. I Vegpndelsen af 1523, under Sveriges
Reisning mod Kristian 11, medens Gustav Eriksson endnu kun var
Rigsforztander, havde de Svenske gjort et Indfald i Avrge under
Anforsel af Thure Jenssen og Lars Siggessen, havde trangt, frem
til Oslo, som de hayde besat, og havde herfra den 3die April sendt
Skrivelser til flere. Kanter af Norge, hvori ’3lordmcendeneopfordredes
til at forene sig med Svenskerne og deres Rigsforstander og sende
Fuldmcegtige for at aftale Foreningen ’). De maa imidlertid ikke
have sundet Stemningen, hos Nordmcendene ret gunstig for sin Op
fordring. Der gjcerede, som for bemcerket, ikke dengang i Norge
nogen Oprersaand mod Kong Kristian, og’ denne havde endnu flere
tro og dpgtige Embedsmcend i Landet. De Svenske maatte igjen
trcrkke sig tilbage til sit eget Land uden at have kunnet vcekke nogen
3teisning i Norge. Men de besatte den nordlige .Deel af Vaahus
Len, som dengang og lcenge ester almindelig kaldtes Viken, og holdt
sig der, uagtet Baahus Slot slet ikke blev vundet af dem.
Vi have seet, at Norges Naad, under sit Mede i Bergen 1524,
henvendte sig til Gustav Eriksson, der imidlertid var bleven Sveriges
Konge, med en Skrivelse af 75e September) hvori de opfordrede ham
til at tilbagegive Viken Men ser Dage for dette Brev udstedtes,
den Iste September, havde Kongerne Gustav og Fredrik paa et Mode
i Malms,. under Hansestcedernes Megling, indgaaet et Forbund og en
Overenskomst, ved hvilken der blandt mere andet bestemtes, at Viken
ffulde sorblive i de Svenskes Besiddelse, indtil Spsrgsmaalet om Got
land var ordnet, om denne V nemlig skulde tilhsre Sverige eller
Danmark Dette var nu fra Fredriks Side en ganske ulovlig Ind
rommelse, da han endnu ikke oar antaget til Norges Konge; og hans
Loste at tilveiebringe det ’norske Raads Stadfestelse blev heller ikke
opfpldt. Imidlertid beholdt de Svenske Viken. Men dette satte ondt
Blod i det norske Raad og har ganske vist ikke lidet bidraget til den
Fremfcerd, baade Erkebistovpen og Vincentius Lunge strar ester viste
mod Kong Gustav.
Efter at verre bleven Sveriges Konge, havde Gustav uendelig
mange Vansteligheder at kjcempe imod. Og det var ikke fra Udlandet
alene, fra den fordrevne Kong Kriftians Side, han havde Fiendtlig
heder at frygte. I Sveriges eget Indre havde han sine farligste
Fiender. Hverken Adel eller Geistlighed eller Almue formaaede han
iEt og Alt at gjsre til Lags. Sammensvergelser og Oprer imod
») Sml. I. 330. 2) S. o. f. 15. 670. 2) Hvltfeldt Fr. I. u. 1524.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
