Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
684 Fjerde Tldsrum.
de Danskes Overgreb i Norge, ja endogsaa i et Brev af 26de Juni
1527 erklcrrede, ar han vilde modsoette sig med vcebnet Ha and,
om de Danske vilde fratage ham Bergens Kongsgaard ’). Men nu
bleve Forviklingerne med Svetige i Anledning af Daljunkeren mecr
og meer truende. Vincentius vidste meget vel, at Fredrik for ingen
Dccl vilde bryde med Gustav, som Sagerne i Norden endnu stode,
og anede vel ogsaa, at ludvendingerne mod Kroningen i Oslo ikke
lode godt i hans Herres Aren. Det var ham derhos fuldkom
men kundbart, at han havde personlige Fiender blandt Kongens ncer
meste Omgivelser, der fremstittede for denne hans Handlinger i det
morkeste Lys, og han havde af den Grund den IBde October 1527
paa Vsteraat givet sin Broder Hr. Ove Lunge et formeligt Fuldmagts
brev, at tale hans Sag hos Kongen i hans egen Fravcerelse ").
Vincentius fandt det under disse betenkelige Omstoendigheder tjenligst
for sig at nedstemme sin Tone noget og noerme sig Kong Fredrik med
en vis Admyghed. Han frygtede Forhandlingerne i Lodsse, og sijsnt
han havde faaet Erkebistoppen til at udeblive fra dem, bestemte han
sig dog selv til at folge Kongens Kaldelse til dette Mode.
Hr. Vincentius reiste derfor om Sommeren 1523 til Danmark,
og synes strar at have begivet sig til Kong Fredrik og at have truffet
denne i Nyborg paa Falster midt i Juli Maaned, altsaa- en Maaned
fer Modet i Lsdose fandt Sted. Han maa i Begyndelsen have truffet
Kongen nogenlunde gunstig stemt. Han udvirkede nemlig, at henne
ved sit Brev af 16de Juli paany forlenede ham med lamteland, sg
ved den Leilighed kaldte Kongen ham i Lensbrevet sin Embedsmand
paa Bcrgenhus og Statholder nordenfjcelds ’> Paa den anden Side
kom han ogfaa under Veir med Gustavs onde Indstydelser mod ham
hos Fredrik, at Gustav vilde — som Fru Ingerd udtrykte sig i et
Brev til Erkebistoppen — om det var ham muligt, komme Erkebistop
pen, Hr. Vincentius og Erik Ugerup om Halsen". Det var derfor
ganske, naturligt, at han ikke indfandt sig i Lsdese, helst da Kong
Fredrik selv ikke kom did Men, sijsnt Hr. Vincentius saaledes
synes at have truffet sin Konge naadigere stemt mod sig, end han mu
ligen fra fsrst af havde ventet, saa undlod dog ikke Gustavs Klage
brev fra Ledsse at virke paa Fredrik. Denne besluttede nemlig at
give den fvensie Konge Opreisning ved at fratage Vincentius Befa
lingen paa Bergens Kongsgaard, eller, som den nu begyndte at kal
des, Vergenhus, hvormed af sig selv fulgte OHcevelsen af hans Stat
holderstab nordenfjcrlds.
Vestutningen kom til Udfsrelse i Hosten. 1528, medens Vincen-
’) Paludan-Muller Gr. F. 11. 11. «) Eml. Yl. 20. ’) Sml. I. 57.
4) Smst. 57-59, jfrt. m. 535—537.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
