Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
687
Kong Fredrik beskytter i Danmark Lutheranismen.
ter, der begyndte at udvikle stor Virksomhed isoer i Kjsbstcederne, og
blandt hvilke Hans Tagesfsn eller Tausssn fortrinlig udmcerkede sig.
Borgerstanden viste sig mangesteds meget vel stemt for den lutherske
Loere, og blandt Adelen, ja Raadets Medlemmer fandt den Tilhoen
gere og Talsmcend. Ganske vist var hos mange af Adelen Bevceg
grundene mindre uegennyttige. For Adelen ligesom for Kongedsmmet
Mede sig nemlig i Baggrunden en Udsigt til forsget politisk Magt,
naar de indflydelsesrige Biflopper og Prcelater bleve pdmpgede, —
og/ til forsgede Indtcegter, naar en Dccl af det geistlige Gods blev
stkularistret eller anvendt til verdsligt Vrug. Men saadanne Hensyn
forsgede deres Iver, som allerede af religiose Hensyn yndede Luthers
Loere, og stillede Mange paa dens Side, som kun dunkelt eller siet ikke
formaaede at ovfatte dens dybere religiose Berettigelse, og derfor slet
ikke havde rsrt sig for den, hvis ikke egennyttige Forventninger havde
drevet dem. Der var overhovedet kommen en Gjcrring i det danske
Folks Aand, fiendtlig mad den bestaaende Kirke, og for sterk til at
Geistligheden formaaede at dcempe eller tilbagevise den. Kong Fre
drik kunde med de bedste Fochaabninger trcede md paa Reformationens
Bane, forsikkret om at finde blandt det mcegtige Raads og den for
maaende Adelsstands Medlemmer paalidelige Tilhcengere> om endog den
mest haardnakkede Modstand fra Prcrlaternes Side var at forudsee.
Med den storste Varsomhed og Klogflab gjorde han imidlertid sine
fsrste Skridt.
Dette stede paa de tyende Herredage i Odense: den fsrste i No
vember og December 1526, den anden i August 1527.
Paa den fsrste gjorde Fredrik det Forslag, at Confirmation
og Provision paa Prcelaturerne, naturligvis iscer Bistopsdsmmerne,
herefter skulde ssges hos Danmarks Erkebiskop, ikke i Rom. Dette
var i Grunden ganske kjcerkomment ikke mindre for de geistlige end for
de verdslige Stormcend, og samtlige antoge det under den Betingelse,
at Kongen kunde gjennemdrive Sagen hos den romerske Kurie med det
Gode. I Forbindelse med dette Forslag indbragte Kongen strar ester
et andet: at de Penge, som pleiede at sendes til Rom for at erhverve
Confirmation, for Fremtiden burde indgaa i Rigets liggende Skat til
dets Forsvar. Den paapegede Afgift til Rom var allerede for l<rn
gere Tid tilbage forhadt i den danste som i de fleste Landskirker ; og
saa paa dette, indgik derfor Herredagens Prcelater uden Vanskelighed.
Men disse ivende Indrsmmelser tilsammen lagde, hvad Prcrlaterne
maaskee ikke for Meblikket klart indsaa, Afgjsrelsen af de danske Prce
laturers Bescettelst i Virkeligheden i Kongens Haand. Lunds Erke
stol havde nemlig i lcengere Tid, paa Grund af Tvist om Valget,
staaet ledig og var endnu i denne Tilstand. Her kunde altsaa ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
