Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
688 Fjerde Tidsrnm.
Confirmationen ssges ; og til Rom nyttede det ei at henvende sig uden
med Penge i Haanden, hvilke det nu var forbudet at fsre did. Fel
gen var, at Kongens Confirmation, i det mindste for Tiden, maatte
gjere Fyldest for Erkebistoppens eller Pavens, og hermed var Veien
banet for Kongens Overhoihed over Landskirken. Herredagens Prcc
later forlangte vel som et Slags Gjengjceld for sin Foielighed mod
Kongen i ovennevnte og flere Punkter visse Inbremmelser af ham
igjen, og sik de verdslige Herrer til at underststte sit Forlangende:
Kongen skulde holde den christelige Skikkelse" som var i Niget, indtil
den almindelige Christenhed gjorde en np Skik; "- han siulde ikke
meddele Nogen Bestjermelsesbrev paa at prcrdike offentligen, men dette
stulde overlades Bisiopperne; — Kongen stulde endelig give Biffop
perne Befalingsbrev paa at reformere alle Klostere. Men paa disse
Forlangender gav Kong Fredrik kun undvigende Svar, og Intet blev
i den Henseende afgjort.
Herredagen i August 1527 foranledigedes af Rigsraadet selv, og
iscer, som det lader, af Prcelaterne, der begyndte meer og meer at
cengstes for sin Stilling og for Kongens Sindelag. Hele Naadet
indgav her en Opfordring til Kongen, at forebygge den indre Kiv i
Landet, der truede med voldsomt Udbrud. Almuen havde paa flere
Steder siden seneste Herredag — hed det — formeligen forenet sig
mod Kirken og Prcelaterne. Den landsiygtige Kong Kristian maatte
formodes her at staa i Vaggrunden med sine Opegninger. Fik Al
muen Lov til at afsiaffe Kirkens fra gammel Tid hjemlede Rettighe
der, vilde den snart ogsaa vende sig mod Konge og Adel. Almuens
Hovedmcrnd i denne Oprsrsthed burde straffes Mcengdcn til Advarsel,
ellers vilde stor Ulpkke reise sig af Vsndernes Forhcerdelse. Der kla
gedes ogsaa over, at Almuen viste sig haard mod de fattige Kloster
mcend (d. e. Tiggermunkene), saaledes at disse ikke som fer fik Al
misse, men tvertimod ofte bleve mishandlede. Alt dette bad man
Kongen afhjcelpe, og anmodede ham derhos om ikke at tilstede, at
forlsbne Munke, som have forladt sin Orden, faa kongeligt Besipttel
sesbrev eller tillades at prcrdike, men drage dem for Retten, tvinge
dem tilbage igjen i deres Klostere eller jage dem af Landet.
De adelige og de geistlige Swrmcend i Raadet havde i denne
Opfordring for Vicblikket forenet sig. Men der var paa Herredagen
flere Adelsmcend end de som sad i Raadet, og disse kom snart frem
mod Prcelaterne med Fordringer, som allerede i 1523 i Kjsbenhavn
havde vcerct fremsatte, navnligen med den, at Adelen ssulde tåge alle
ved geistlig Net demte Beder af sine Vender, ligesvm Kongen havde
tilstaaet i verdslige Sager., En Splittelse mellem Prcelaterne og Ade
len var paa god Vei til at udbrpde, da Pralaterne for at beholde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
