Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•*
690 Fjerde Tidsrum.
saaledes i Forfald, og var saa blottet for Deeltagelse i den offentlige
Mening som Kl o ste rind retning en. Paa Klosterne og Kloster
ordenernc var det derfor at Reformativnsvennerne her fsrst og fremst ka
stede sine Dme, ,’det de udsaa sig dem til Offere baade for sinßeformations
iver og for sin Egennytte. Vi have seet, at allerede Kristian II havde
gjort en Vegyndelse med enkelte norske Klosteres, nemlig Dragsmarks
og Gimsss, Sekularisering eller Inddragelse under verdslig Bestyrelse,
fsrend noget Lignende endnu havde sundet Sted i Danmark og Sve
rige !). Ogsaa nu, under Kong Fredrik, var det de norske Klo
stere, man fsrst angreb. Grunden har rimeligvis varet, at man har
sundet Stillingen i Norge mest gunstig for saadant Foretagende, og at
de danske Stormcend der have fortrinsvis higet efter den Vinding,
som deraf maatte fiyde, — .maaskee derhos at Klostervesenet i Norge
var mere forfaldet, og derfor fandt fcerre oprigtige og kraftige For
svarer^ selv inden Geistlighedens egen Kreds, end i Danmark. Man
maa i denne sidste Henseende mindes, at Klostervcesenet overhovedet,
selv i dets bedste Tid, synes i Norge at have vundet mindre Deeltagelse
i den offentlige Mening samt mindre Indflydelse paa Samfundet i
det Hele og paa den geistlige Stand i Scrrdeleshed, end i de fleste andre
Lande baade i og udenfor det skandinaviske Norden.
Det var fra Aaret 1528 af at Klostersekulariseringen i Norge be
gyndte at drives paa en ret ioinefaldende Maade. Ide fsrste Aar
efter Kristian ll’s Bortreise sees en Modstrceben at have yttret sig fra
Geistlighedens Sjde mod de Klosterinddragninger, som af ham vare
blevne udfsrte. Den verdslige Bestyrer og Bruger af Dragsmark
Kloster, Herman Matsssn, onstede selv i 1523 at aflsses af en viet
Abbed, ganske vist fordi hans Stilling, paa Grund af Stemningen,
forekom ham usikker. Hans Anste s^nes imidlertid ikke at vare blevet
opfyldt 2). Bidre gik det med Gimss Kloster. Her sik nemlig Hans
Reff, strar ester at han var kommen til Oslo Bistopsstol, igjen indsat
en Abbedisse, da han godtgjorde, at Klosteret ifslge vrang Under
visning" var kommet i Didrik Tolders Hcrnder. Men den herved
vundne Fordeel var ikke af Varighed. Thi den 14de Februar 1529
forlenede Kong Fredrik atter en vis Ivar Jenssen, en dansk Vaebner,
med Klosteret imod en Underholdningsafgift til Nonnerne, hvilke han
dog stal have behandlet paa en skammelig Maade
I Slutningen af 1528 skjamkede, som allerede berort^), Kong
Fredrik Nonneklosteret i Bergen, det saakaldte Nonneseter, med dets
Gods til Vincentius Lunge og hans Arvinger. Dette Kloster var, som
forhen fortalt, ikke lcenger, hvad det ovrindelig havde vceret, et Non-
») S. o. f. 11. 649. «) Langes Klh. 2den Mg. 178, 478. ’) Smft, 174,
459. «) S. o. f. 11. 685.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
