Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
691
Kloftere sekulariseres.
nekloster af Cistercienser-Ordenen, men var efter Nonnernes Fordri
velse blevet i 1507 overdraget til Munke af St. Antonius’s Orden.
Men ogsaa disse ffyldtes nu, ligesom for Nonnerne, for at fere et
ujkjelligt og lssagtigt" Levnet; og dette maatte tjene til Paaskud for
deres Uddrivelse til Hr. Vincentius’s Gavn, der nu indrettede Klo
sterbygningerne til Bolig for sig, og kaldte den Lungegaard ’). Om
trent samtidig chermed i 1528 tilintetgjordes Prcedikebrodrenes Kloster
i Bergen, hvilket var beliggende toet ved Kongsgaarden. Hermed gik
det efter Rygte saaledes til: Vincentius var forud bleven i al Hem
melighed enig med Prioren, Jens Mortensssn, en slet Karl, om at
skaffe Klosterets kostbare Kirkeprydelser og Lesere tilside og bagefter
dele dem mellem sig. Derpaa satte Prioren Ild paa Klosteret, som i
Vund og Grund afbramdte. Det hed sig, at Vdelcrggelsen var steet
ved Vaadeild, og Beviser mod den virkelige Brandstifter bragtes ei
tilveie, saa Sagen blev upaatalt og ustraffet. Vincentius tog rime
ligvis paa Kongens Vegne Klosterets Ejendomme under sit Verge.
Prioren fik til sit Underhold tre Gaarde, og en Dccl af Munkene
traadte i Vincentius’s Tjeneste som Hofmcend". Klosterets Kostbar
heder fordrede dog siden Kongen af Hr. Vincentius, uden at man
sikkert ved om han fit dem Er Fortellingen om Klosterets Vde
lceggelse sand, saa er den til ikke mindre Skam for Hr. Vincentius
end for Prioren.
Med hvad Ret eller under hvilket Paastud Vincentius ved samme
Tid har, paa Kongens Vegne, bemcegtiget sig de kostbare Klenodier,
som tilhsrte Apostelkirken i Bergen, vide vi ikke. Kirkens Egenskab
af kongeligt Kapel kunde vel neppe hjemle en saadan Plyndring.
Klenodierne bleve afleverede i Kjsbenhavn den 15de Juli 1530, og
Vincentius modtog derfor Kvittering
I alle disse Haandgribeligheder mod kirkelige Stiftelser i Bergen
spillede saaledes Vincentius Lunge Hovedrollen, og den usle, egennyt
tige Bistop Olaf Thorkelsssn, hvem det vel ncermest stulde have til
kommet at hindre eller paatale dem, forholdt sig, saavidt man kan
ste, derved aldeles rolig. Vincentius synes endvidere at have havt
et godt Vie paa Munklifs Birgittinerkloster, og at have. udseet ogfaa
dette til en snar Voelceggelse, hvorved dog. ikke saameget han selv
skulde beriges, som en ny danst, i Norge indgiftet. Herre forfremmes.
Dette var Ridderen Nils loakimssen Lykke, der havde egtet Fru
Ingerds tredie Datter, Elina, og saaledes var Vincentius’s Svoger.
I 1529 k virkelig det Rygte i Bergen, at han havde Haab om at
’) Langes Klh. 2den Udg. 179, 322; Sml. VI. 21. ’«) Langes Klh. sden
Udg. 179, 337. ) Sml. VI. 32.
44*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
