Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
694 Fjerde TidSrnm.
til Vellevnet og Magelighed i hei Grad hengivne Mand fanht sig
forstyrret i sin Ro ved den Kiv, som var en Folge af AMm’us’s
Prawiken. De romerstsindede Prester maatte naturligvis sinde sig kal
dede til at modsige og om muligt gjendrive Antonius, og under en saa
dan Kamp kunde ikke Bistovpen vel holde sig neutral, helst saaloenge
han boede i Byen. Derfor stal han have flyttet ud til sin Gaard
paa Ask, og saaledes overladt Religionsstriden til dens egen Gang ’).
At forresten Antonius ikke har sundet Underststtelsc dos de simplere
bergenske Borgere alene, men ogsaa har vcrret beskyttet af meer end een
af de i Byen vcerende Stormcend, tsr man nok med Sikkerhed antage.
Og det var ikke i Bergen alene, at den nye Lcrre ved sin Ind
trcengen vakte Frygt og LErgrclse hos dem, der vare den romerske
Kirke hengivne. Ogsaa Biskop Hosiold af Stavanger cengstedes for
den og vilde gjerne have den verdslige Magts Hjaelv for at holde
den ude af sit Bistovsdomme. Idet han ved Brev af 23de Juni
1529 anholder hos Esge Bilde om, at Nils Klausson, som denne havde
bestikket til Lagmand i Ryfylke, ogsaa maatte faa Lagdsmmet paa Agde
siden, beder han med det samme Hr. Esge, at han ikke i nogen Dccl
vil i Stavanger Bistopsdomme tilstede eller styrke denne fordomte
Vantro og Lutheri", af hvilken nu mange desvcerre ere i Hjertet for
blindede, men straffe hvor det behoves; han skulde da faa for Gud
og Mennesker et cerefuldt Navn 2). Esge Bilde var vel ellers ikke
stort venligere sindet mod Pavismen end Vincentius Lunge. Hin som
denne var udentvivl villigere til at loste Haanden mod end for den.
Af Alt hvad om Hr. Vincentius’s Fremfcerd med Hensyn til
Kirken er fortalt, fremgaar, at der heri maatte vcere Anledning nok
til Uenighcd mellem ham og Erkebistoppen, om end ikke andre meer
personlige Splidsemner, som vi nu ikke ncermere kjende, vare komne
dem imellem. Vist er det, at da Hr. Esge Bilde i Begavelsen af
1529 kom til Bergen, var der aaben Feide mellem Erkebistoppen paa
den ene Side og Hr. Vincentius og Fru Ingerd paa den anden.
Erkebifkoppen havde undsagt dem begge og sat sig i Besiddelse af deres
Len og Godser nordenfjcelds. Og at denne Feide fra Erkebistopvens
Side var rettet mod Vincentius personlig, og ikke mod de i Norge
indtrcengende danske Adelsmcrnd i Almindelighed, det viser klart den
Omstcrndighed, at Erkebistoppen til samme Tid stod sig godt ikke alene
med den nye Hsvedsmand paa Bergenhus, Hr. Esge Bilde, men og
saa, som det synes, med Fru Ingerds anden Svigerson, den forncevnte
Hr. Nils Lykke.
Esge Bilde var visselig ingenlunde fri for danske Fordomme, og
heldede maastee, iscer i sin fsrste Optrcrden i Norge, til Henrik Krum
’ ’) Pont. 11. 823; Nor. Sml. 4. «) N. Dipl. 11. 808.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
