- Project Runeberg -  Den norske Kirkes Historie under Katholicismen / Andet Bind /
695

(1856-1858) [MARC] Author: Rudolf Keyser
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

695
Hertug Kristian i Oslo.
medikes Anskuelser med Hensyn til Norges og Danmarks Forhold;
dog synes han i det Hele taget at have varet en veltcenkende og re
delig Mand, og opfsrte sig også a som en faadan i den Strid, han
fandt for sig i Norge. Den kunde paa en Maade siges at vcere til
hans Fordeel; men han var saalangt fra at ncere den,, at han tvert
imod optraadte som Megle.r i den, ffjsnt forgjcrves. Hvad der af
brsd og bragte en Stilftand i Striden var Kong Fredriks Sons,
den unge Hertug. Kristians Komme til Norge i Sommeren 1529
fit.
Hertug Kristian, Fredrik I’s «ldfte Syn, kommer i t32» til «slo. Henfigten med
hans Neise opnaaeS ikke. Strid mellem Grkebistoppen o« Vincentius «unge. Forlig
i RH3» Kirker nedbrudte og Klostre fekulariserede.
Kong Fredrik havde hidtil staaet i meget liden umiddelbar For
bindelse med sit Rige Norge, hvor han endnu ikke var kronet, og ester
Tidens Vegreber om Valgkongedommet, idetmindste som de gjaldt i
Danmark, endog blot af den Grund, ikke lovligen og sedvansmcessig kunde
gjere Kongedemmets fulde Myndighed gjcrldende. Den Indflydelse han
alligevel i flere Stytter, som ovenfor paavist, svede endogsaa udenfor
sin Haandfcestnings Tilsagn, var meer Frugten af et Slags Tilsni
gelse end af en ligefrem forfatningsmcrssig Fremgangsmaade. At
knytte Norge fastere . til sig og om muligt ogsaa til fin 3Et, maatte
verre et naturligt Vnfie hos Kongen; og da fremdeles Hindringer
stillede sig i Veien for hans egen Reise til Norge, besluttede han sig
til at sende sin Eldste, vorne Son, Hertug Kristian, derhen i sit Sted.
Dette skulde maaffee vcere en Efterligning af hvad der var fleet i
Kristian IsTid, da hans Son Hans i 1474 var i Oslo og der deel
tog i Regjeringsanliggenderne — ogi Kong Hans’s Tid, da dennes
Son Kristian i lcengere Tid forte Styrelsen i Norge paa sin Faders
Vegne med udstrakt Myndighed. Men i begge de her ncrvnte Til
fcelde var den til Norge sendte Kongcssn allerede i Forveien valgt af
det norfte Raad til Faderens Eftermand, og der kunde saaledes med
Fsie betroes dem en vis Regjeringsmyndighcd. Med Kong Fredriks
Son forholdt det sig ikke saa. Han var ikke endnu i noget af Rigerne
udvalgt til Faderens Eftermand, og det kunde derfor vcere et stort
Svsrgsmaal, hvorvidt Fredrik med Ret kunde sende ham til Norge
for i sit Sted at udsve nogensomhelst Styrelfesmyndighed. Dette var
imidlertid Meningen. Det var nemlig af Kongen vaalagt Hertug
Kristian, at sidde Retterthing i Norge og hjcelpc hver Mand til Lov
og Ret", naturligvis i Forening med Norges Raad. Men der laa
») Palndlln-Muller Gr. Feide 11. 14, 15. «) S. o. f. 11, 570.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:29:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/krnohikath/2/0705.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free