Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
696 ’ F^rde TidSrum.
endnu noget meer under hans Sendelse: han stulde modtaae Hyl
dingsed af de Norske som en Arveherre"; og forsaavidt dc. <- ifke lyk
kcdes ham, noget som altsaa Fredrik har anseet for vel muligt, skulde
han fornye den venlige Forening (Confsderatz), som begge Niger
imellem fra Arilds Tid havde vceret" .). Hertugens Hylding som
Norges Arveherre og, hvad der vel tcrnktes ganske enstydende dermed,
hans Valg til Faderens Eftermand i Norge, var aabenbare Reisens
Hovedoiemed.
Hertug Kristians Reise tiltraadtes den 30te Juni 1529. Fire
af det danske Rigsraad fulgte ham, nemlig Biskop Styge Krum
pen af Vsrglum, Hennk Krummedike, Otte Krumpen og Knut Gyl
denstjerne, naturligvis som Raadgivere for at paafee Danmarks Gavn.
At den frei Norge i 1524 saagodt som udviste Henrik Krummedike var
med, viser hvilket Omsving j Meningerne der nu maa vcere foreqaaet
i Norges Naad, som en Folge udentvivl afde flere danste Adelsmcends
Indlemmelse deri samt af Vincentius Lunges formmdstede Indflydelse.
I Oslo hotttes et Raadsmode, eller, om man saa vil kalde det, en
Herredag, af de forenede norsse og danste Herrer, paa hvilken dog
fra norsk Side ikkun na-vnes som tilstedeværende: Bistop Hans Reff
af Oslo, Provst og Kansler Matthias Hvoruf, Vincentius Lunge,
begge Gallerne, Olaf og Gaute, samt Erik Eriksssn. Hverken Erke
biskop Olaf, eller Biskopperne af Hamar, Bergen eller Stavanger
msdte, og ikke heller uden faa af de verdslige Herrer. Det findes
ingensteds ovlyst, hvad der iscrr har holdt de ncrvnte Prcrlater borte
fra Modet, -^- vin det har varet Betamkeligheder med Hensyn til det
Uoverensstemmelse med den i Kong Fredriks Haandfcrstning givne
Statsforfatning, der laa i Hertug Kristians Optrcrden i Norge, eller
den Vetragtnlng, at Kristian, som vitterlig -Tilha-nger af den lutherste
Lcere, var en Kzattter i den romerske ’Kirke. Rimeligvis have dog
begge Dele virket iscer paa Erkebistoppen, som ingenlunde var uvirk
som ved Msdet, skjent han ei paa det var personlig tilstede. At Vin
centius Lunge msdte og saaledes stillede sig Ansigt til Ansigt ligeover
for sin gamle Fiende Henrik Krummedike, var maastee en Nodvendig
hed for ham, da Henrik havde kongelig Befaling til at optrcede i en
privat Ejendomssag mod Vincentius og Fru Ingerd. Og dette gjorde
han med saadant Held, at allerede den 24de Juli Dom faldt i Sagen
imod Hr. Vincentius, der tilpligtedes at opgive det onttvistede Gods.
Dette var naturligvis en Idmygelft for den stolts Mand, ligesom det
ogsaa maatte kroenke ham, at Hr. Henrik nu fik sine Forleninger i
Norge tilbage, og at det lykkedes den samme at gjore sig til Bens
med Erkebiskop Olaf 2).
’) Hvidtf. Fredrik I. u. 1529. «) Dansk Mag. 3dle R. 11. 257, 271—272.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
