Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
697
Hertug Kristian i Oslo.
Men var denne Herredag i Oslo end gunstig for Henrik Krum
medike og med det samme ydmygende for Vincenlius Lunge med Hen
syn til begge disse Stormcends personlige Stilling, saa svarede dens
Udfald dog ingenlunde til de Forhaabninger, Kong Fredrik utvivlsomt
havde knyttet til den. Det formeentes vistnok ikke Hertug Kristian at
fatte Bestemmelser paa Kongedemmets Vegne, og der saaes endog
gjennem Fingre med, at han i de derom udstedte Breve kaldte sig:
med Guds Naade ret Arving til Norge"’), — en Titel, paa hvis
Brug der, med Hensyn til Fredriks Haandfoestning, kunde have vceret
fort Anke. Men Hovedsiemedet af hans norsse Neise, hans bylding
som Nordmcendenes Arveherre, lykkedes det ikke at drive igjen
nem. Og her var det Erkebiskop Olaf, som ved sin Indssgelfe fra
Throndbjem gjorde Udflaget. Man fik nemlig den Mening gjort
gjcrldende, at da Norge nu ikke meer var noget Arverige, men, over
ensstemmende med det venttge Forbund, som bestod Rigerne imellem
(det af 1450), saaledes var forenet med Danmark, at det ei kunde
have nogen anden Konge end den, som blev samtykket af Danmarks
Rige, saa var en Hylding, som den Kristian forlangte, utilbsrlig.
De paa Herredagen noerveerende norske Raadsmedlemmer, Vincentius
Lunge medregnet, have ganske vist af Hensyn til sin egen Valgmyn
dighet» i en kommende Tronledighed, kraftigen underststtet Erkebistop
pens Mening. .Og selv de danske have neppe i sit Hjerte havt noget
imod den; thi Kristians Hplding i Norge vilde jo ufeilbart ved et ind
trcedende nyt Kongevalg lcegge det sterkeste Baand paa det danske
Raads V.ala/rihed, saafremt det var dets Agt at opretholde Forbin
delsen med Norge. Af Kristians Hylding i Norge blev der saaledes intet.
Dette Udfald havde man i Danmark, som allerede antydet, tcrnkt
sig muligt, og havde, med det for Vie, paalagt Hertugen og hans
Hanske Nciadgivere i ethvert Fald at sorgc for en Fornyelse af den
gamle Forening mellem begge Riger. Herimod blev ingen Indven
ding gjort. Foreningen til Bergen af 1450 blev af Herredagen stad
fcrftet, .og . denne Stadfestelse kunde Erkebistoppen siges allerede paa
Forhaand at have tiltraadt, idet han nemlig, som vi nys saa, anfsrte
hin Forening som Grund for sin Indsigelse mod Hyldingen.
Udentvivl blev, paa Gruno af de skuffede Forhaabninger, Kri-
stians Ophold i Norge kortere end fra fsrst var paatcrnkt. Han skulde
nemlig fra Oslo have draget til Bergen, ja det lader som om han
maastee siulde have blevet Vinteren over i Norge. . Begge Dele bleve
imidlertid nu opgivne"). Hertug Kristian dvcelede i Oslo den Bde
l) Brev af 29de Juli fra Akershus angaaende en Kongsgaard i lamteland
Sml. l. 53. «) Henrik KrummedikeS Brev til Csge Bilde, Oslo, den
24be Jult 1529. Dan. Mag. 3die R. 11. 271—272.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
