Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
704 Fjerde Tidsrnm.
?
Brev af 31te Mai noest efter heder det, at Domkirken og Bistops
gaarden ere ganske nede i Grunden"
Munllifs Kloster siulde altsaa fra nu af voere Sade for Bergens
Bisiop og Kapitel og folgelig den derhenhsrende Kirke voere Bergens
Kathedrallirke. Esge Bilde lod Klosterets Abbedisse, den fsrncrvnte
Anna Olafsdatter, og Konfessoren, lon Karlsssn, underrette om den
fattede Beslutning og tilbod dem med det samme det kongelige Kapel,
Allehelgens Klrken, der i Byen samt et Par derved liZgende Oaarde,
at bruge som Kloster, indtil Kongen eller Raadet anderledes forord
nede. Men dette Tilbud synes ikke at voere blevet modtaget. De
fleste Nonner flyttede rigtignok ud, men nogle til sine Slegtninger om
kring paa Landet, og enkelte til Mooertlostret i Vadstena i Sverige.
Abbedissen, selv femte, motsatte sig med Bestemthed enhver Flytning,
og man par efter Overenskomsten maattet lade disse forblive i Klo
stret, sijont Biskop Olaf allerede 4 Mai 1531 var bosat der-). Her
med var da det gamle,’ anseede og i fin Tid rige Munkiif ophoevet som
Kloster. Bestemmelsen var da nu, at det skulde verre Biskopssaede 0g
tillige en Befcrstning, der kunde i Nodsfald underststte Bergenhus.
Men heller ikle under denne Skikkelse blev det lcenge staaende ved
Magt.
Eftertiden har domt Hr. Esge Bilde meget haardt for de om
talte Kirkebygningers Nedbrydelse i Bergen, og man har — dog fsrst
lcenge efter hans Dsd. — tillagt ham Navnet: Kirkebryderen.
Men af Sagernes Sammenhceng vil man dog let indsee, at Hr. Esge,
der håndlede i et bestemt for Konge og Land, i det mindste efter hans
egen Anskuelse, gavnligt Diemed, nemlig for Landets Forsvar mod
Fiender, og derhos, saavidt man ved, uden alle egennyttige Sidehen
syn, — at han er langt mindre at dadle end den usle Bistov Olaf
og hans Kapitel, der gave sit Samtytke til hans Foretagende, da dog
en kraftig Intsigelse fra deres Side havde maattet gjsre det’ vanste
ligt, om ei umuligt, og hvis Fsielighed vist ikke var saa uegennyttig
som Esges Iver.
Men Erkebiffoppen, vil man vel atter spsrge, hvorfor tog han
sig ikke af Sagen? og hvorledes kunde vel faadanne Omveltninger,
som de der nu ere fortalte at have sundet Sted i Bergen, en Kathe
dralkirkes Nedbrydelse til en Foestnings Forsterkning, et stort Klosters
Ovhoevclse og Forandring til Bistopsbolig o. s. v., — hvorledes kunde
de gaa for sig, uden at Kirkeprovinsens Metropolitan dertil gav sit
Samtykke eller deri toges paa Raad? Svaret bliver her det samme
l) N. Nicslaysen: arkceologifi-historist Fortegnelse over Norges Levninger af
Kunst og Haandverk fra Middelalderen 95. ’) Langes Klh. 2den Udg.
310—312.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
