- Project Runeberg -  Den norske Kirkes Historie under Katholicismen / Andet Bind /
706

(1856-1858) [MARC] Author: Rudolf Keyser
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

706 Fjerde Tidsrum.
seg paa at sekularisere tyende Klostere, — Forssg, som Erkebiskoppen rig
tignok af uderste Magt sogte at afvende, men som det dog kun lykke
des ham for en Tid at udhale.
Det ene af disse Klostere var Nonneklosteret paa Rein. Fru
Ingerd Ottesdatter havde her ladet sig vcelge til Klosterets Forstan
derske. Hermed gik det efter hendes egen Forklaring saaledes til.
Paa et Bessg, hun aflagde i Klosteret, klagede Abbedissen, Kanne,
og Ssstrene for hende over . oets elendige Forfatning, hvorledes det
stod fast til Nedfald", hvilket Abbedissen ikke formaaede at afhjcelpe.
Man enedes da om, at Ssstrene godvillige» valgte Fru Ingerd til
Forstanderste, saaledes at hun siulde hjcelpe Klosteret med de nsdven
dige Bygningsarbeider, forsorge Ssstrene og holde Indretningen ved
god Skit og christelig Styrelse. Om Overenskomsten blev et Brev
udstedt. Fru Ingerd havde gjort dette Skridt, hed det, for at ingen
anden siulde komme og trcenge sig derind, bemcrgtige sig Klosterets
Indkomster og forsde dem til ,-Verdens Forfcengelighed" ’ ). Dette var
gjort uden at Erkebiffoppen derved var adspurgt. Men da han fik det at
vide, og vistnok medrette i Fru Ingerds Udnoevnelse til Klosterets verds
lige Forstanderste, troede at ste det fsrste Skridt fra hendes Side til
at siaa Klosteret og dets Gods under sig, — saa lod han udtage af
det dets lordcbreve, dets Segl og en Dccl af dets kostbareste Kle
nodier. Da Fru Ingerd siden kom til Klosteret, paastod Abbedissen
og Ssstrene, at Erkebiskoppen havde gjort dette hsieligen mod deres
Vittie. Nu satte Fru Ingerd Alt i Bevcrgelse for at faa Ovreisning
af Erkebistovpen. Fsrst maatte hendes Svigerson Hr. Nils Lykke,
der var Kongens Lensmand i Fosen-Len, hvor Klosteret laa, tilskrive
Erkebistovpen fra Dsteraat den Bde April 1531. Han ovfordrede i
Kongens Navn Erkebissoppen, der selv af Kongen var betroet at verre
paa dennes Vegne en Overtilsynsmand med Lov og Ret i det Thrond
hjemste, — at han vilde tilbagegive Klosteret hvad han mod geistlig
og verdslig Lov havde frataget det. Han mindede ham om det For
lig, som var stuttet mellem ham og Fru Ingerd, og bad ham ikke nu
paany velte sig md paa hende. Kunde Overenskomsten mellem hende
og Klosteret ikke beståa efter Loven, da kunde den vel med Lempe og
paa en god Maade igjen hoeves uden saadan Adfcrrd, som Erkebi
stoppen havde vist. Han bad Erkebiskopven til Slutning betcenke, at
han med Haand og Mund, med Brev og Segl havde lovet at ville
vcere Fru Ingerd og hendes Born til Raad, Trost og Hjcrlp 2). To
’) Denne Forklaring over fin Adfcerd giver Fru Ingerd i et Brev af 10de April
153 ltil fin Slissen Mgr. Henrik Nilssen, Kannik, hvem hl.n beder tag,e fig
af Sagen hos Grkebissopven, som havde paaanket hendes Opftrsel. Sml. 11.
44. ’) Sml. 11. 40—42.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:29:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/krnohikath/2/0716.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free