Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
707
Anflag tll Reins og Tautras Klofteres Setularlsation.
Dage efter, den 10de April, strev Fru Ingerd selv sammesteds fra
til Erkebisioppen. Hendes Brev er egentlig Svar paa en Skrivelse
fra denne, hvori han har forbudet hende at befatte sig med Reins
Klosters Gods og Ejendele. Hun erklcerer, at hun aldrig har frata
get Klosi et en Skilling eller faaet noget af det, uden hun har gjort
dobbelt Fyldest derfor. Hvad hun har handlet med Fru Abbedissen
og Ssstrene er gjort til Klosterets Vedste. Hun havde vceret hindret
fra at tåge Erkebistoppen paa Raad i Forveien, og havde hastet med
at afgjsre Sagen Med Abbedissen, da hun selv stod paa Reisen, og
hun ved Hr. Nils Lykke skulde erhverve Kongens Samtykke paa hvad
der var steet. Hun ved ikke andet — siger hun — end at Kongen i
dette Stykke er den raadende, som Erkebistoppen i det Aandelige.
Havde hun vidst, at det var Erkebistoppens Ret at raade for Klosteret
baade i det Verdslige og i det Aandelige, som hun af hans Skrivelse
mcerker, saa skulde hun ei have stuttet Overenskomsten, for hun havde
hsrt hans Villie i den Henseende. Vil Erkebistoppen med Magt og
Vold omstsde denne Handel, da kan hun, arme Enke, ingen Modstand
gjore; og hvis hun ikke kan verre Klosterets Forstanderste med Rette,
kan vel Loven bedst forklare det. Hun beder til Slutning Erkebisiop
pen sende Abbedissen og Klosterssstrene tilbage hvad han havde fra
taget dem, samt at han ikke vil lade dem lide i nogen Maade for
hendes Skyld ’).
At Fru Ingerds Hensigter i denne Sag have vceret saa rene og
uegennyttige som hun selv paastaar, er ingenlunde sandsynligt, — og
om de end havde. vceret det, saa var dog hendes Adfcerd uformelig og
ulovlig efter den endnu i Norge bestaaende Kirkeret, og det var aaben
bare Erkebistoppens baade Ret og Skyldighet» at stride md, som han
gjorde. Alligevel udvirkede Hr. Nils Lykke, der strar efter reiste til
Danmark, hos Kong Fredrik dennes Stadfcestelse paa Fru Ingerds
Valg" til Forstanderste for Reins Kloster og dets Gods, imod at hun
lod holde tilbsrlig Gudstjeneste. Stadfestelsen blev given den Iste
Mai 1532 Den har maastee, paa Grund af de mellemkommende
vigtige Begivenheder og Erkebistoppens Modstand, ikke strar kommet
Fru Ingerd tilgode; men Enden blev dog, at hun, om end kanstee ikke
for efter Erkebiskop Olafs Bortreise fra Norge, sik Klosteret og dets
Gods i Forlening
Endnu vcrrre gik det til med det andet Kloster, nemlig Tautras
eller Tutersens Cistercienserkloster. Her blev i 1510 en dansk Mand,
Matthias Henriksson, udncevnt til Abbed af Henrik Kristiernsssn,
Abbed i Sors, der var indsat af Ordenens Generalabbed i Citeaur,
l) Sml. 11. 42—44. «) Smft. VI. 42—43. ’) Om hele denne Sag, se
Langes Klh. 2den Udg. 250—253.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
