Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
709
Erkebiskop Olafs Anskuelse af Kirkens og Statens Stilling.
kom i Besiddelse af det. Men at der blev bragt Orden igjen tilveie
i Klosteret, maa man betvivle; og under Kronen blev det lagt, saa
snart som Erkebistoppen var borte’).
119.
Kong Kristian //’s «ptrcrden i Norge t23t R532 Grkebissop »laf og flere Bi
slopper antage sig hans Tag. Kristians Foretagende mislykkes, og Norges For
hold bringes i sin gamle Tkik. Kong Fredrik / dyr t533
Det Trpk, som den verdslige Statsmagt ovede paa Kirken i
Norge, og som kom tilsyne i de gjentagne og oftest heldige Angreb
paa dens Indretninger og Ejendomme, begyndte meer og meer at
overvcelde den norste Geistligheds Formcrnd. Deres tiltagende Afmagt
maatte allerede vcere dem selv indlpsende. Baade i det Aandelige og
Verdslige felte de Fodfcestet svigte under sig. At Erkebiskop Olaf
fandt sin ncervcerende Stilling utaalelig, var ikke at undres over,
heller ikke at han speidede til alle Sider for at opdage, om muligt,
en Stette, til hvilken han i sin Nod og Forladched kunde klynge sig.
Havde han engang maaskee naret det Haab, at den Magt og Selv
stcendighed, som Haandfcestningen af 1524 tillagde det norste Raad, for
enet med den Indflydelse, han selv og Bistopperne’ ifelge gammel
Hevd svede i Naadet, — at den skulde sikkre baade Stat og Kirke
mod fremmed Undertrykkelse, saa maatte dette Haab ganfle vist alle
rede nu vcere udstukt. Mcend som Vincentius Lunge, Esge Bilde og
Nils Lykke maatte ved sin Adfcerd forlcengst have overbevist ham om,
at den Selvstcrndighed, der var det norske Raad indremmet, i Grun
den kun kom enkelte danske Stormcrnd, som deri vare indsmuglede,
til Gode, og at disse, om end ofte og i mange Stytter uenige ind
byrdes og uenige med det svage Kongedemme, de i Navnet tjente,
dog stedse vare enige med dette og mellem sig selv i een Ting, nem
lig, naar Leilighed gaves, at bereve Bistopperne deres Myndighed og
Kirken dens Rigdomme, og saa til Slutning underkaste Kirken den
verdslige Statsmagt. Erkebifloppen kunde saaledes ikke nu lcrnger i
Haandfcestningen see nogen sand Betryggelse hverken for Fcedrenelan
dets Selvstcendighed eller dets Kirkes Opretholdelse. Den bestaaende
Forfatning, Kong Fredrik, de danske Magthavere i Norge, — Alt
maatte vare ham lige forhadt, og han maatte baade til Faedrenelan
dets og til Kirkens Bedste, som det for ham Mede sig, see sig om
efter Midler til at blive det Hele kvit, Forandringen koste hvad den
koste vilde; vcerre end det var kunde det neppe blive.
En saadan Opfattelse af Norges og den norste Kirkes davcerende
!) Langes Klh. 2dm Udg. 241—246.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
