Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
710 Fjerde Tidsrum.
Stilling, tcenker jeg, har ledet Erkebiskop Olaf til at vende Blikket
mod den landflygtige Kristian II som den forsnskede Redningsmand,
helst da Udsigterne just paa denne Tid syntes at opklare sig noget for
den ulykkelige Fyrste, og hans Forhold til den romerske Kirke syntes
at blive venstabeligere.
Kristian havde under sin hele Landflygtighedstid sysiet med Pla
ner til at gjenvinde sine tabte Niger. Men disse Planer vare hverken
dybt udtankte, eller fast grundlagte; ikke heller bleve de forfulgte med
Sikkerhed, eller ledede med sand Klogfiab og Kraft. Kristian havde
baade tro og dpgtige Tjenere; men i hans egen Aand havde, efter
hans Flugt, et Vankelmod vundet Overpaand, der stedse forverrede
hans i sig selv vanskelige Stilling. Hans naturligste Stette var hans
Svoger Keiser Karl, og i Bevidstheden herom tog han ogsaa fsrst og
fremst sin Tilflugt til denne, eller rettere til det burgundiske Hof i
Nederlandene. Men den Kulde og Seendrcegtighed, han her msdte,
bragte ham snart til at vende sig andensteds hen. Den lutherske Lcere
havde vundet sterk Indgang hos ham. Dette blev snart en aabenbar
Sag, der naturligvis ikke betragtedes med gunstige Dine af det streng
kacholsie burgundiste Hof. Baandet mellem ham og dette siappedes
herved. Men i samme Mon, som hans Haab til Keiseren blev mindre,
synes han at have vendt sin Fortrsstning til de protestantiske Fyrster
i Tydskland, blandt hvilke flere vare hans ncere Frcrnder, saaledes
Kurfyrsten af Saren. Hine Fyrster havde dog paa den Tid for me
get med sine egne Sager at gjsre, til at kunne rakke Kristian en kraf
tig Hjcrlperyaand ; og de vare saa meget mindre villige hertil, da
Hjcrlpen dog skulde ydes ham mod en af deres egne Trosforvante ;
thi derfor kunde allerede Fredrik I, i det mindste som Styrer i Sles
vig og Holstein, og end mere afgjort hans Son Hertug Kristian reg
nes. Kong Kristian havde i 1524 paa egen Haand faaet sammen
bragt en ikke übetydelig Leiehaer i Nordtydfkland ; men formedelst Pen
gemangel og daarlige Foranstaltninger splittede denne Herr sig uden
at have udrettet det ringeste for Kongens Sag. Ikke bedre gik det
med de Forssg, hans Tilhcengere i Danmark og Sverige, som Skipper
Klement, Klaus Knipphof og fremfor alle Soren Norby, i de ncrr
mest paafslgende Aar gjorde paa atter at spille ham de nordiske Niger
i Hcrnderne. Ogsaa de Forhaabninger, han gjorde sig om kraftig
Hjcrlp fra Keiser Karl, efter at denne i 1525 havde overvundet sin
Fiende Frans I af Frankrige, siog fuldkommen feil. Under alt dette
indsvandt Kustians Hjcelpekilder meer og meer, medens Iveren for
hans Sag kjslnedes hos mange af hans Tilhamgere; og fra Midten
af 1526 mcerkes tydelig, at Kong Fredrik aandede noget friere, og
felte sig noget sikkrere i sit Kongedsmme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
