Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
711
Übfigterne opklares for den landflygtige Kristian 11.
Men fra 1529 af, da Keiseren, efter Freden til Cambray med
Frankrige, havde faaet friere Hamder, begyndte Kristian paany at scette
sit Haab til ham. Bel var hans oedle Dronning Elisabet, Keiserens
Sester, i Mellemtiden dsd, men deres Vsrn bleve dog opdragne ved
det burgundiste Hof, og Karl fandt det ikke stemmende hverken med
sin 3Ere eller sin Fordeel ganske at siaa Haanden af sin ulykkelige
Svoger. Kristian synes ogsaa nu at have foresat sig at gjere alle
mulige Opoffrelser for at vinde Keiseren og hans Hus for sig; han
viste sig endog villig til at bortrydde det Anstsd, som hans Vedhaen
gen ved Lutheranismen hidtil havde givet. I 1530 afsvor han, i
Overvcer af den pavelige Legat Kardinal Campeggio, sit lutherske
Kjcetteri og modtog en Psnitens af Kardinalens Haand. Ved Siden
heraf gjorde Kristian Forberedelser, som tydede paa forestaaende Rust
ninger. Han var vel bekjendt med Forholdene i sine fordums Niger,
med hvilke hans tro Tjenere, som havde fulgt ham i hans Landflyg
tighed, stode i ncesten uafbrudt hemmelig Forbindelse. For Norges
Vedkommende var det isar den oftere ncevnte Isrgen Hansson, efter
sin Bortreise fra Norge bofat i Kampen i Overyssel, som jkaffede ham
paalidelige Underretninger. Kristian vidste saaledes, at der ikke i no
get af Rigerne, og mindst i Norge, manglede Gjceringsstof, Emne til
Misnsie med Styrelsen og urolige Hoveder, der med sterre eller mindre
Grund higede efter en Forandring i det Bestaaende. At den katholste
Geistlighed i alle tre Niger deels med Utaalighed allerede felte Re
formationens Tryk i dens hele Fylde, deels med Frygt forudsaa dens
snarlige Indbrud over dem, og derfor i sin Flerhed hsrte blandt de
Misnsiedes Tal, — det var noget, der fortrinsvis maatte tildrage sig
hans Opmcrrksomhed ; og ganske vist har dette ikke medvirket lidet til
hans offentlige ja hoitidelige Tilbagevenden i den romerske Kirkes Skjsd.
Kunde han nemlig faa hin rige og endnu indflydelsesfulde Stand til
at tro paa hans Omvendelses Oprigtighed, maatte han haabe, under
Sagernes nuvcerende Stilling, at kunne regne paa dens Overgang
til hans Parti; og herved vilde saare meget verre vundet for ham.
Vi have seet, at Erkebiskop Olaf paa sin Romerreise i 1523, un
der sit Ophold i Mecheln, tilsvor Kristian 11, som dengang endnu var
Norges lovlige Konge, Hulrflab og Trostab; men at han dog det
selgende Aar tilbagetog denne Ed, idet han med det svrige norske
Raad opsagde Kristian og hyldede Fredrik I ’). At han, denne Op
sigelst uagtet, har vedligeholdt en vis Hengivenhet, og Forkjserligheo
for sin tidligere Konge, ter man maaffee gjcette, stjsnt.det vanskelig
lader sig bevise. At han den hele Tid siden skulde have staaet i hem-
!) S. o. f. 11. 654, 669.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
