Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
712 Fjerde Tidsrum.
melig Forbindelse med den Landflygtige ’), antydes, saavidt hidtil be
kjendt, ikke i noget nu levnet firiftligt Dokument; og der er ingen
gyldig Gnmd til at antage andet, end at Erkebiskop Olaf, dengang
han hyldede Fredrik som Norges Konge, gjorde dette i god Tro og
fuld Oprigtighed. Men siden havde Omstcendighederne i meget for
andret sig, og mangt et Erkebifkoppens Haab baade med Hensyn til
hans egen Person og med Hensyn til Fa-dreneland og Kirke var
skuffet. Nu vendte han i sin, Fcedrenelandets og Kirkens fortrylte
Stilling igjen Tanken til Kristian, og nu fsrst er en hemmelig For
bindelse mellem dem bleven sluttet, hvilken havde til Viemed, at hjcelpe
Kongen at tilbagevinde sine Riger. Saadan, forekommer det mig, er
den rimelige Sammenhceng med Erkebiskop Olafs Overgang til Kri
stians Sag. Men naar, og fra hvis Side det forste Skridt til For
bundet er gjort, er übekjendt, ligesom og ved hvilke Mellemmcend det
er blevet knyttet.
Saameget synes imidlertid klart, at ncesten ligesaasnart som Ryg
tet om Kristians forehavende nye Rustninger begyndte at lsbe omkring
i Danmark, satte det ogsaa Erkebiskop Olaf i Beroring med hans
Planer ; hvad enten nu dette var en lss Mistanke, som Erkebistoppens
Fiender fandt sig tjente med at udsprede, eller Kong Fredriks Spei
dere virkelig ere komne paa Spor ester lsnlige Meddelelser mellem
Erkebiskoppen og Kong Kristian. At Erkebiskoppen ikke modte paa
Herredagen i Oslo om Sommeren 1529, men modarbeidede Hertug
Kristians Hylding i Norge, vakte naturligvis Kong Fredriks Opmcerk
somhed og Misnsie; og fra den Tid af spores hos den danske Re
gjering en vis Frygt for Erkebiskoppens Stemning og Sinclag. At
han var utilfreds med Styrelsens Gang i Norge, derom lunde man
ikke tvivle, og at hans Utilfredshet» ikke var ganske ugrundet, maatte
man udentvivl i sit stille Sind erkjende. Men han var en farlig
Fiende, med hvem man maatte strcebe at forlige sig, helst nu da en
Feide fra den fordrevne Konges Side begyndte at true. Man vilde
derfor gjerne have ham til Kjobenhavn, til den Herredag for begge
Riger, som var tilsagt til Midsommertid 1530. I det Brev, som
Vincentius Lunge tilfirev ham fra Andvorskov den 4de Mai ncrvnte
Aar, i Anledning af det mellem dem sluttede Forlig, opfordrede han
ham ivrigen til at soge Herredagen, og anfsrte blandt andre Grunde,
som talede herfor, ogsaa den Mistanke, som han skulde verre i for
medelst heibaarne Fyrste Kong Kristian", og som han ikke letteligen
befriede sig fra, med mindre han personligen kom Kongen og Danmarks
Raad til Orde 2). Da vare altsaa, som man seer, allerede i Dan-
’) Hvitfeldt siger dette (Fr. I. u. 1531, Kvart. Udg. 269), dog uden at anftre
noget Bevis. «) Sml. I. 69; jfr. o. f. 11. 700.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
