Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
718 Fjerde Tidsrum.
Esge Bilde meldte Erkebistoppen dette ved et Brev fra Baahus af
26de September. Men i det samme Brev lod han ham ogsaa vide,
at det var kommet til hans Kundstab, at Gustav Trolle var hos Er
kebistoppen, hvad Sanningen derom er ved Gud og eders Naade
bedst"; han yttrer dog det Haab, hvis saa er, at Erkebistoppen vil
vide at siikke sig som han ber, og at han ikke vil lade en saa farlig
Mand som Gustav igjen flippe sig af Hcrnde. Et kongeligt Leidebrev
for Erkebistoppen fulgte, hvilket Hr. Esge havde udvirket, for det Til
falde, at hin skulde ville begive sig til Kongen ’).
Det hele Brev indeholdt, som vi let see, velmeente Fingerpeg til
Erkebistoppen. Det kunde omtrent tolkes som saa: — Dine hsifor
rcederste Forbindelser ere bekjendte, men du kan endnu trcekke dig til
bage ved at ovoffre Gustav Trolle ; og Kong Fredrik vil modtage dig
med begge Hcender. At Hr. Esge vilde have virket efter yderste Evne
for at bringe Erkebistoppen igjen tilbage i Kong Fredriks Naade, hvis
den fsrste kun vilde gjere det mindste Skridt i denne Retning, —
derom kan man vare overbevist. Esge Bilde var en oerlig Mand,
snflede af Hjertet at holde Erkebistoppen fast ved Kong Fredrik, og
bar ham derfor baade paa Herredagen og for Kongen det bedste
Vidne.
Hvorvidt Erkebistop Olaf, da han modtog Esge Bildes Brev,
lcrngere var i den Stilling, at han kunde trcede tilbage fra Kristians
Sag, om han og havde villet, lader sig vanskelig sige. Rimeligvis
var han dog allerede saameget indviklet i den, at han felte sig afgjort
bunden til den landflygtige Konge. At imidlertid Frafaldet fra Kong
Fredrik, ikke har vcrret Erkebistop Olaf saa ganske let, er der stor
Grund til at formode; og man sinder heller ikke fra denne Tid noget
Brev fra ham, der vidner om en saadan levende Veredvillighed til
at komme Kristian imede, som t. Er. Bistop Magnus’s ovenomtalte
Brev viser. Det Brev af Erkebistoppen til Gustav Trolle fra Steen
vikholms Slot, strevet den 7de November, hvilket Hvitftldt paabe<
raaber sig, idet han beskylder ham for at have vceret Hovedet for Op
reret i Norge mod Kong Fredrik, er i sit Indhold übetydeligt og dun
kelt, og langt fra ikke fcrldende -). Var det Frygt for en Kirkerefor
mation, der mest stod Erkebistoppen for Hovedet, idet han faldt fra
Kong Fredrik, da maatte der ganste vist med Hensyn til Kristian, trods
alle Gustav Trolles Forsikkringer om hans nuvcerende Hengivenhed
for den romerske Kirke, paatrcrnge sig Erkebistop Olaf en Smule
Mistillit», naar han mindedes, at Kristian dog ligetil for kort siden
havde varet en erklcrret Lutheraner. Var det Fcrdrenelandets Stilling,
der fortrinsvis virkede paa ham, saa maatte vel stundom Kristians
») Sml. 11. 75—78. ») Hvltf. Fr. I. n. 1531 (Kv.-Udg. 262).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
