Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
721
Kristian ll’s Komme til Norge i !53t.
Mcend af hvert Syssel. Kunde han overkomme nogen af Kongens
og Rigets Fiender, navnligen Doctor" Vincentius og Nils Lykke,
da skulde han holde dem fast eller fore dem med sig til Kongen. Han
gjentager for svrigt sit Lsfte om Tilgivelse for dem, der underkaste
sig ham frivillige» ’).
De navngivne Mcend, som Kristian opfordrede Erkebijkoppen til
at gribe, vare i Sikkerhed. Nils Lykke var endnu i Danmark, og
Hr. Vincentius var inden den 7de Oktober i Bergen 2), hvorhen og
saa Esge Bilde var kommen, forend Kristian landede i Norge.
Kristian landsatte sit Krigsfolk i Oslo den 9de og 10de Novem
ber og opfordrede den 11te Hr. Mogens Gyldenstjerne, der befalede
paa Akershus, til at opgive Slottet ’). Herpaa modtog han et listigt
undvigende Svar, hvorved Hr. Mogens udbad sig Frist til i Forveien
at tilskrive Kong Fredrik. Fik han ikke Undscetning inden Martsncest
kommende, da lovede han at opgive Slottet. Hermed lod Kristian sig
nsie, og der var saaledes for Dieblikket i Oslo en Vaabenstilstand
mellem de to fiendtlige Partier
Det havde, som vi ste, vceret Kristians oprindelige Hensigt at
samle om sig et talrigt almindeligt Rigsmode i Oslo; men dette op
gav han, deels vel for Hastverks Skyld, deels fordi flere Vanflelig
heder Mede sig i Veien, og han lod sig nsie med, saasnart som det
var gjsrligt, at samle et Raadsmode eller en Herredag for det Son
denfjceldske, og selv dette Mode har maafiee vceret temmelig ufuld
stcendigt. Vi kunne blot med Sikkerhed paavise som tilstedeværende
Bifloppen af Oslo, Hans Reff; men med storste Sandsynlighed kan
man dog ogsaa gjcette paa den for Kristians Sag saa ivrige Biskop
Magnus af Hamar, den fratraadte Biskop Anders Mus, Provsten til
Mariekirken Matthias Hvoruf, Hans Anderssen Abbed af Hoveds,
og as Verdslige: Ridderen Gaute Galle og Vcebnerne Erik Ugerup
og Erik Eriksssn. Alle disse findes nemlig at have vceret med at
hylde Kristian, eftersom de senere, netop af den Grund, maatte ud
stede et formeligt Opsigelsesbrev til ham, hvorom paa sit Sted skal
tales. De tilstedeværende Raadsmedlemmer sammentraadte den 29de
November, og efterat Paal Kjempe, en dansk Mand, som havde fulgt
Kristian i hans Landflygtighed, og nu var Kongens Kansler, havde
tiltalt dem, hyldede de Kristian; og det blev i Hyldingsbrevet indfsrt,
at hvis Kristian ved Dsden afgik skulde de vcere skyldige at tåge hans
Son, Johannes, til Konge. Aarsagerne til deres Frafald fra Kong
Fredrik bleve fremsatte i et Brev af samme Dag til det danske Nigs
raad, og fremhcevedes heri scerdeles, at Kristian var i sin Tid for-
l) Sml. 11. 86; jfr. Hvitf. Fr. I. u. 153 l(Kv.-Udg. 266-267). ’) Sml.
11. 78. 2) Palud.-Muller Gr. Feide I. 32. ") Hvitf, u. 1531.
Keyser. Dm n,»ste «kles Historie. "• . 4st
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
