- Project Runeberg -  Den norske Kirkes Historie under Katholicismen / Andet Bind /
736

(1856-1858) [MARC] Author: Rudolf Keyser
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

736 Fjerde Tldsrum.
Det maa ellers mcerkes, at der i disse Underhandlinger, hverken
for Raadets Vedkommende i Almmdelighed eller for enkelte af dets
Medlemmers, f. Er. Erkebiskoppens, i Scerdeleshed, er Tale om nogen
saadan Forpligtelse med Hensyn til Kongevalget efter Fredriks Dsd,
som den, Biskop Hans Refs for sin Person havde maattet udstede ’),
og hvorved det norske Raad, ifald det havde underkastet sig den, saa
godt som maatte agtes at have fraskrevet sig al Frihed i sit Konge
valg 2). Imidlertid var det saa langt fra, at Hans Reffs Forplig
telse udtrykkelig blev hcevet, at meget meer Biskop Magnus af Hamar,
uvist naar, maatte udstede en ligelydends., ligesom ogsaa sidstncevnte
Biskop, efter de kongelige Fuldmoegtiges Tilbagekomst til Oslo, maatte
der den Iste December 1532 give dem sit Brev paa en Bod til Kon
gen af 2500 Lod Selv.
Biskopperne Hoskold af Stavanger og Olaf af Bergen gik, saa
vidt vides, uskadt ud af den Rsre, som Kristian I!’s Angreb frem
kaldte i Norge. Aarsagen er let at see. Biskop Olaf var hele Tiden
under de danske Magthaveres Forsvar og Formynderskab i Bergen,
og var vel heller ikke, med sin gjerrige Natur, synderlig oplagt til
utvungen at give Penge ud til et politisk Foretagende som Kristians.
Hvad Hoffold angaar, da maa det have lpkkets ham enten ganske at
undgaa al Indblanding i Kristians Sag, eller itide igjen at trcrkke sig
ud af den. Vist er det, at ingen Bod findes at verre nogen af disse
to B’skopper paalagt.
Hoveds Cistercienserkloster blev, som vi have seet, i 1532 paa
Grund af Abbed Hans Anderssons Overgang til Kristian 11, opbrcrndt
og forstyrret for aldrig meer at gjenreises. Dets Gods tagdes til
Akershus Slot. Dgsaa Prioren i Varna lohanitterkloster eller Hos
pital havde erklceret sig for Kristian i 1531 og sendt ham et Bidrag
af 40 Lod Solv, dog, som det lader, med temmelig egennyttige Si
dehensyn. Hans Frafald fra Fredrik kom imidlertid ham og Klosteret
dyrt at staa. Thi Kongen tog heraf Anledning til, den 2den August
1532, at forlene sin Hofsinde Peter Brokkenhus med Varna paa det
Vilkaar, at han skulde underholde Vrsdrene To anseede og rige
Klosteres Sekularisation var altsaa blandt de fiere for den norste Kirke
bittre Felger af Kristian !I’s Foretagende.
Da Trud Ulfstand og Klaus Bilde havde udfsrt sit Hverv, saa
ledes som nu er fortalt, forlode de Norge og droge til Kong Fredrik
paa Gottorp, hvor de vare tilstede ved hans Dsd i Begyndelsen af
1533. Om nogen egentlig Stadfestelse fra Fredriks Side af den
siuttede Overenskomst, er der ingensteds Tale. Rimeligvis er en saa-
») S. o. f. 11. 732. 2) Jfr. Pal.-Muller Gr. F. 11. 39. ’) Langes Klh.
2den Mg. 471—472.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:29:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/krnohikath/2/0746.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free