Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
737
Fredrik I der 1533.
dan Stadfestelse udsat til Kongens nceste Samtrcede med Danmarks
Riges Raad paa en Herredag, som var bestemt at afholdes i Nyborg
omkring Bde Juni 1533, men som gik overstyr ved Fredriks i Mellem
tiden indtrufne Dod
I Fredriks sidste Styrelststid foregik en Besettelse af Feroernes
dengang ledige Bistopsstol, der er oplysende med Hensyn til Kongens
Opfattelse af den norske Kirkes Forhold. Det heder nemlig, at en
Kannik af Bergen, Amund Olafsssn, i 1532 blev valgt til Ferser
nes Biskop, og at han gav Kongen 1000 Gylden for hans Stadfe
stelse Ligeledes sinder man, at denne Amund den Iste Januar
1533 af Kongen, som da var paa Gottorp, fik Livsbrev" paa Bi
stopsdemmet paa Feroerne efter deres Udvelgelse, Kaar og Begje
ring, som der paa Landet bo, paa det at Guds Ord og det hellige
Evangelium maa desydermere fange Fremgang og kjerligen predikes
og leres i alle Kirker paa Landet, og ssal han vere Hs. Majestet
og efterkommende Konger i Norge tro, holde hans Naades og Norges
Krones Enighed og afvende Landets Skade og Forderv"^. Man
maa heraf siutte, at Amunds Valg egentlig, skjent han var Kannik i
Bergen, er udgaaet fra Fersboerne selv, og at Kongen ved denne
Leilighed har bragt i Anvendelse paa en under den norske Provins og
Norges Rige horende Bisiopsstol en Bestemmelse, som egentlig kun
var given for den danske Kirke, og, saavidt vides, aldrig var vedtagen
i Norge, - nemlig at Stadfestelse af Viflopsvalg ikke meer skulde
udgaa fra Paven, og Pengene for Stadfestelsen, ikke, som fer, skulde
gaa til Rom, men tilfalde Kongens, eller rettere Statens Kasse
Dette var altsaa et aabenbart Indgreb i den romerske Kirkes Ret.
At Stadfestelsesbrevet kaldes et Livsbrev" er en Antydning til, at
Kongen har betragtet Biflopsdemmet som en verdslig Forlening, og
Udtrykkene i det Hele smage meer af lutherske end af romersk-katholsie
Anskuelser.
Kong Fredrik I dsde Skjerthorsdag den 10de April paa Gottorp
Slot, 61 Aar gammel, efter at han havde styret Norge i noget over
otte Aar som udvalgt Konge, uden at vere kronet.
»«3
Mellemrige efter Kong Fredrik i’s Dod. Kongevalget uds«rttes i «53». Grevens
Feide begynder i Danmark. Kristian /// v«rlges af den jydsse Adel til Danmarks
Konge i R524. Erkebiskop Vlaf som Formand for Norges Naad dv«ler med sin
Erklæring.
Norge var nu atter kongelsst, og Kongedsmmets Myndighed hjem
falden til Raadet med Nidaros’s Erkebiskop i dets Spidse. Dette
>) Pal-Muller Gr. F. 11. 40-43. a) Hvitf. Fr. I. u. 1532 (Kv.-Udg. 361).
’) Sml. VI. 46. 4) S. o. f. 11. 687.
««fet. Den notrfft MrUt Hist»»!». B. 47
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
