Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
738 Fjerde Tidsrum.
grundede sig nu ikke alene paa gammel Vedtcegt, men var ogsaa ud
trykkeligen bestemt i Frederik I’s norske Haandfcestnina ’). Olaf En
gelbrektsssn var altsaa med fuld Ret at agte for Kongedsmmets
Vikarius, indtil en ny Konge var bleven valgt. Han sees ogsaa
at have vceret erkjendt herfor af det norske Raad, af Almuen i Norge
og af de udenlandste Regjeringer, som snfiede at trcede i Underhand
linger med Norge. Hvorledes man tcenkte sig Erkebiskop og Raad
under Tronledigheden i Forening at udfylde Kongedommets Sted, vi
ser sig af de saakaldte Landsvistbreve, der ellers efter gammel Skik
udstedtes af Kansleren i Kongens Navn, men nu overfireves: Vi
Olaf, med Guds Naade Erkebiskop i Throndhjem og pavelig Scrdes
Legat, med menige Norges Riges Naad, paa Norges Krones Vegne"
o. s. v. og besegledes af til Mariekirke i Oslo, Norges
Riges Kansler" -).
Af Raadets aldre geistlige Medlemmer var Matthias Hvoruf af
traadt, baade som Provst til Mariekirken og som Kansler, i Lsbet af
1532. Aarsagen til hans Fratredelse har muligen vcrret hans For
hold til Kristian 11. Han maa antages at have vceret i Live endnu
i November 1532 »). Men allerede den 25de Oktober samme Aar
var hans Eftermand udncevnt af Kong Fredrik, nemlig Magister Mor
ten Krabbe, en dansk Adelsmand Af Raadets verdslige Medlem
mer vare, som vi allerede vide, de tyende indflydelsesrigeste de danst
fodte Riddere Vincentius Lunge og Nils Lykke. Landets tre Hoved
siotte vare fremdeles i tre danfle Adelsmcrnds Hcrnder, nemlig Ber
genhus i Esge Vildes, Vaahus i Klaus Bildes, og Akershus i Erik
Gyldenstjernes, der i 1532 havde efterfulgt Mogens Gyldenstjerne.
I alle disse danske Herrer havde Erkebiskop Olaf en sterk Modvegt,
ifald han skulde faa i Sinde at benytte Leiligheden og sin egen Magt
til at Me Norge fra Danmark.
Om en saadan Tanke opstod og udviklede sig i Olaf Engelbrekts
sens Sjcel, kunde det ikke undre Nogen, og neppe vcere blevet ham af
Eftertiden regnet til Last. Det Indblik i Foreningen mellem de to
Riger, han gjennem tangere Tids bittre Erfaringer havde vundet,
kunde umulig have gjort ham den kjoer eller have overbevist ham om
dens Gavnlighed for Norge. Han maatte- tvertimod have vceret stev
ja stokblind baade paa Forstand og Syn — og det var Olaf Engel
brektsssn ingenlunde —, om han ikke skulde have mcerket, at Forenin
gen, som den var, ikke passede med Norges Forhold, og at den,
saalangt fra at styrke Nigets Selvstcendighed og befordre dets Kraft,
’ !) S. o. f, 11. 672. -) Til Gr. i Landsviftbrev af 7de Juli 1334, N.
Dtpl. I. 790. -) S. v. f. 11. 735. Sml. Yl. 47; I. 35? not. 2;
Langes Klh. 400.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
