Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
744 Fjerde Ttdsrum.
have varet udskreven af begge Rigers Raad i Forening. — De der
fra den afdsde Konges Tid havde Norges Krones Len og Slotte,
skulde beholde dem, indtil en ny Konge var valgt, dog saaledes at
de holdtes til det norske Raads Haand alene, og af dette overleveredes
til den Valgte. — Norges Krones Indtcrgter skulde endelig opbcrres
som hidtil, men holdes tilstede af Dpbcererne for, tilligemed Lenene
og Slottene, af Notges Raad at overdrages til den valgte Konge,
naar denne kom til Norge for at krones, da han tillige skulde stadfeste
alle Rigets Friheder ’).
Alt dette var i fuldkommen Orden; men det kom an paa, hvor
vidt, naar det kom til Stykket, de danske Embedsmcend i Lenene og
Befalingsmoend paa Slottene vilde vise sig Norges Sag tro, og ikke,
hvad der allerede yttrede sig Tegn til, vilde foretrcrkke at holde sig
til det danske Rigraad. Esge Bildes ovenbeisrte tidligere Henvendelse
til Danmarks Riges Raad om at aflsses i Befalingen paa Ber
genhus var i denne Henseende intet godt Forvarsel; og Erik Gylden
ftjernes Lsfte fra Akershus, idet han undstyldte sig for at mode i
Bud: at han vilde rette sig efter hvad de Msdende beslutte det
Iderste, han maa og kan", — var übestemt og lidet betryggende 2).
Mange andre Sager bleve paa Rigsmodet i Bud forhandlede.
Af Kirken vedkommende Ting, som der kom fore, hender man kun en
Forestilling af Biskop Hans Reff af 2den August 1533, hvilken blev
Forsamlingen tilsendt fra Oslo. Den indeholdt Klager over de Ind
greb i geistlige Sager, som Kongerne Kristian II og Fredrik I havde
tilladt sig ved at overdrage til verdslige Bestyrere flere opgivne geist
lige Stiftelser i Oslo Bisiovsdsmme, samt over Mogens Gyldenstjernes
Adfcrrd mod Hovedoens Kloster i 1532. Biskop Hans forlangte, i Hen
hold til det danske Raads ovenomtalte Skrivelse af 25de April, at
Erkebisioppen og det norske Raad skulde tåge sig af og rette paa disse
Uordener. Man sinder dog ikke, at Naadet har gjord noget Skridt i
denne Anledning. Det blev vel udsat til at komme under Forhandling
paa Herredagen i Kjsbenhavn, eller til at betinges afhjulpet i den
vordende Konges Haandfcrstning
Erkebiskoppen og det norske Raad havde da paa Forsamlingen i
Bud forpligtet sig til at mode paa en for begge Niger fcrlles Valg
herredag i Kjsbenhavn ved Midsommerstid 1534. Den behorige Leide
for dem blev udstedt af det danske Rigsraad vaa en Herredag i Odense
i November, og intet syntes nu at vare i Veien for at Valgherreda
gen kunde komme til at samles i Kjsbenhavn til den fastsatte Tid.
Men Erkebiskop Olaf var nu som for lidet lysten paa at indfinde sig
’) Palud.-Muller, Gr. Feide 11. 48. -) Smst. 50; jfr. 0. f. 11. 741. -) Langes
Klh. Iste Udg. 300, 761—768, 2den Udg. 484.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
