- Project Runeberg -  Den norske Kirkes Historie under Katholicismen / Andet Bind /
747

(1856-1858) [MARC] Author: Rudolf Keyser
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

747
Grevens Feide begynder. Kristian 111. vcrlges i Jylland.
Danmark underkastede sig Grev Kristoffer. Saasnart Kjobenhavns
Slot var kommet i hans Hcender, ilede , den sjcrllandste Adel med at
forlige sig med ham og hylde ham i Kristian ll’s Navn. Paa Sjæl
land kom ogsaa til ham Kristian ll’s gamle, tro Tilhcenger, den up
salste Erkebiskop Gustav Trolle, hvilken i 1532 havde maattet folge
ham til Danmark og der senere varet i et Slags Fangenfiab, men
nu siog sig til Kristoffer. Da Greven derpaa for over til Skaane,
gik det ikke bedre med Adelen her. Kong Gustav af Sverige, der tid
ligere paa Aaret havde sluttet et Forsvarsforbund med det danske Raad,
lavede sig vel til at komme den staanste Adel tilhjcrlp og sogte at op
nmntre den til Udholdenhed. Men den indlod sig allerede i Juli
Maaned i Underhandlinger med Greven, mens denne endnu var paa
Sjoelland; og da han kom med en Stridsmagt til Lund, blev han der,
den 10de August ogsaa hyldet af Skaaningerne, og den ffaanste Adel
hastede som den sjcellandske med at gjsre sit Forlig saa fordelagtigt
som muligt. Vlncentius Lunge gik ham dog ikke ved denne Leilighet»
til Haande. Han synes tidligere at verre faret over til Jylland til
sine Frcrnder der. Inden Midten af August 1534 havde hele Dan
mark osten for Storebelt, baade Adel og Almue, erkloeret sig for Grev
Kristoffer og Kristian 11.
Men allerede fsr dette kom istand i det sstlige Danmark, havde
Rigsraadet og Adelen i Vest-Danmark fattet en anden Beslutning.
Paa et Mode i Rye, i Aarhus Biffopsdsmme, den 4de Juli 1534,
erklcerede de forsamlede verdslige Medlemmer af det jydste Raav og
en Dccl af den jydste Adel sig for Hertug Kristians Valg til Dan
marks Konge. De fire tilstedeværende jydste Biskovver stampedc vel
imod og vilde nsdig give sin Stemme til en kjotttersk Konge; men de
maatte omsider folge Strsmmen. Den 9de Juli erklcerede i Hjallese,
tcet ved Odense, ogsaa den fyenste Adel sig for Hertug Kristian.
Denne modtog nu den 17de Juli i Preetz, i Holstein, af det jydfie
Raads Fuldmcrgtige Tilbudet om Danmarks Kongedomme og sluttede
en Overenskomst med dem. Valget var vel ikkun forelsbigt og ufuld
stcendigt; men Kristian blev ligefuldt den 18de August 1534 hyldet ved
Horsens og antog Kongenavn
Danmark havde saaledes nu, paa Grund af det splittede Konge
valg, deelt sig i to skarpt hinanden modsatte Partier, af hvilke det ene
nepve kunde siges, med Hensyn til Valgets Lovlighed, at have det
ringeste forud for det andet. De stode mod hinanden med Vaaben i
Haand, og det ene som det andet snskede at drage Norge paa sin
Side. Det kan heller ikke negtes, at Norges Erkkrring i denne Stund
’) Palud.-Muller, Gr. Feide I. 194—252.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:29:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/krnohikath/2/0757.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free