Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
748 Fjerde Tidsrum.
for et af de tyende Partier vilde ester al Rimelighet» have kastet det
afgjsrende Lod i Vegtskaalen.
Den, som her kunde give Erklæringen, var for Dieblikket Erke
bisiov Olaf. Til ham henvendte man sig ogsaa fra begge Sider.
Vincentius Lunge bragte Brev fra det jydfie Raad, der undjkyldte sit
ensidige Valg med den overhengende Nod, og opfordrede det norske
Raad til at forene sig med det om Hertug Kristian. Men ogsaa det
sjcrllandfle og skaanste Raad tilskrev Dagen efter Hyldingen i Lund,
den Ilte August, det norske med Opfordring til at hplde Greven paa
den fangne Kristian Us Vegne og ikke Me sig fra Danmark; man
lovede, at Norges Friheder til Gjengjceld ffulde blive sikkrede. Og
denne Opfordring gjentoges fra Kjobenhavn i Oktober, ligesom og i
flere Skrivelser fra Grev Kristoffer baade til Raadet og Erkebisiop
pen. Men Erkebistoppen lod Brevene fra begge Sider übesvarede.
Han meddelte dem vel til de svrige Raadsmedlemmer fra Stenvikholm
den 19de November 1534, men han erklcrrede med det samme at han
ansaa det for rettest at sidde stille og ikke blande sig i den danske Strid,
fer Raadet ud paa Vaaren kunde samles til et enigt Kongevalg ’).
Om Erkebiskop Olaf, for Rigets Vedkommende, håndlede rigtigt
i denne Dvcelen, faar staa ved sit Verd. For sin egen Person som
og af Hensyn ti! den norske Kirke havde han vist nok gyldige Grunde
til ikke at forhaste sig med sin Beslutning. Hertug Kristian var er
klaeret Lutheran og siden 1529 neppe Erkebistoppen i Hjertet god.
Grev Kristoffer havde ved sit Indfald i Danmark stillet den lutherske
Kirke under sit Vern. Ingen af de tyende Partiforere kunde saaledes
behage Erkebisioppen i Egenstab af Katholicismens og den norske Kir
kes Forsvarer og Formand. Udsatttelse maatte ganske naturligt for
ham stille sig som det ene tilraadelige; en Afventning af Sagernes
Gang i Danmark kunde enten gjsre Valget mellem de tyende allerede
Forestaaede noget sikkrere, eller ogsaa maaskee aabne Udsigter til Valg
paa en Tredie, hvis Personlighed og Forhold kunde stille en storre
Borgen og give et sterre Haab for den trykkede romerske Kirke i
Norge.
»«4.
Norge fremdeles «den Konge. Begiuenheder i t235 Hr. Nils Lykkes Brvde.
Uoenskabet mellem Erkebiskop «laf og Hr. Bincentius Lunge opblusser paa ny.
<3t paatwnkt Rigsmode i Throndhjem gaar overstyr.
Imidlertid fortsattes i Danmark Kampen mellem de tyende Med
beilere, — en Kamp, hvis Gang naturligvis fra Norge af fulgtes
med spendt Opmcerksomhed.
’) Palud Muller, Gr. Feide 11. 55.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
