Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
750 Fjerde Tidsrnm.
msdte Greven endnu blot Lydighed og udpressede af Adelen betydelig
Pengehjoelp. Han opbsd ogsaa Adelen baade i Skaane og Sjcrlland
til at drage de Svenske imsde. Den staanske Adel var noermest for
haanden og samlede sig virkelig ogsaa, tilsyneladende for at standse de
Svenskes Fremgang. Men snart indlededes Underhandlinger, og plud
selig gjorde den skaanske Adelshcrr fcelles Sag med Svenfierne og ryk
kede i Forening med dem imod den lybske Herr. Det kom den 12te
Januar 1535 til et Slag ved Helsingborg, hvori Tydskerne ganske bleve
overvundne. Herved gik Skaane, Halland og Bleking tabt for Gre
ven paa Stcederne Malms, Landskrona og Vardberg ncer.
Denne Begivenhed maatte naturlig gjore Greven mistcenksom mod
den sjcellandfie Adel. Idet han ssgte at styrke sin Myndighed ved at
tåge Titel af Gubernator, Regent eller Rigsforstander og optage Dan
marks Vaaben i sit Segl, lod han paa den anden Side den sjcrlland
ske Almue fri Teile til at rase mod sine fordums Undertrykkere, Adels
moendene. Der blev paa Sjaelland og Lolland i Januar 1535 anstil
let en formelig lagt paa Herremcendene ; nogle af dem bleve grusomt
droebte og en Mamgde fort fangen til de faste Slotte, der vare i Gre
vens Hoender. Denne lod tydelig mcrrke, at det nu var ved Hjcrlp
af de lavere, hidtil undertrykte Stoender han vilde gjennemdrive sin
Sag, — noget der forresten var ganske i den Mands Aand, i hvis
Navn han håndlede, og ligeledes i det Partis, som endnu var det
raadende i Lybek. Men Grevens Adfoerd paa Sjaelland virkede na
turligvis, at den svrige danske Adel, der klart indsaa sin Skjebne,
hvis han seirede, nu sluttede sig saa meget fastere og enigere om Her
tug Kristian. Dennes Udsigter begyndte saaledes nu fra alle Sider
at blive lysere. Den Bde Marts 1535 modtog han en ny almindelig
Hylding aflyllands Stoender i Viborg; og han felte sig nu sterk nok
til omtrent samtidig baade at sende Krigsfolk for at styrke sit Parti
og de Svenske i Skaane, oa trcrffe Foranstaltninger for at gaa over
til Fyen l).
Virkningerne af denne Tingenes Gang i Danmark sporedes snart
paa Stemningen hos de forskjellige mest raadende Stormamd i Norge,
der fslte, at Tiden naermede sig, da en Erklcrring for Norges Ved
kommende med Hensyn til Kongevalget blev paatroengende nodvendig.
Imidlertid var i Norges anseligste 3Et en Tvist udbrudt, der
evede stor Indflydelse paa de norske Statsbegivenheders Gang i den
noermeste Fremtid og derfor ikke her kan lades übersrt. — Hr. Nils
Lykke havde i 1532 mistet sin Hustru, Elina Nilsdatter, og havde siden
indladt sig i en Kjcrrlighedsforstaaelse med hendes yngste Sesser, Lu
cia, der tilligemed den oeldre, Ingeborg, endnu levede ugift hos Mo-
ll Palud.-Muller, Gr. F. l.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
