Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
752 Fjerde Tidsrum.
er umuligt at afgjsre. Men man maa dog mcerke sig, at som Sagen
stod, havde Erkebiskoppen Nils Lykke ganske i sin Magt og kunde drage
ham som Raadsmedlem til hvilken Side han vilde; thi as Erkebifiop
pens Dom afhang Hr. Nils’s Ve og Vel, og Erkebiskoppen kunde han
saaledes ikke uden stor Fare afstaa et Forlagende eller negte sin Raads
ftemme, saalange hin vilde erkjende ham som Medlem af Raadet.
Vist er det, at Hr. Vincentius tog Erkebistoppen hans Overbcrrenhed
mod Nils Lykke saa ilde op, at han nu vendte en stor Dccl af sin
Forbittrelse mod hin, og den gamle Uvillie mellem disse tyende Stor
mcend ovblussede saaledes til nyt Liv just paa en Tid, da Enighed i
Raadet var meer nsdvendig end nogensinde, skulde en kraftig Beslut
ning tages, ved hvilken Norges Selvstcendighed kunde hevdes
Nye Opfordringer vare med det nye Aar begyndte at strsmme
md paa Raadet. Strar ester Nytaar, da det staanste Naad var fal
det fra Greven, tilstrev dette atter Raadet i Norge, men dennegang
naturligvis til Anbefaling for Hertug Kristian, for hvem det nu selv
havde erklcrret sig. Ogsaa Hertugens Sendemomd til Kong Gustav i
Sverige, Ove Lunge og Ivar Jul, hvilke paa sin Reise i Januar
Maaned 1535 kom til Klaus Bilde paa Baahus, benyttede Anledningen
til at vinde denne for Kristians Sag, og tilstillede nu gjennem ham det
norske Raad, baade det nordenfjeldske og det ssndenfjceldste, Skrivelser
fra sig baade paa Hertug Kristians og det jydske Raads og sine
egne Vegne, hvori Nordmoendene opfordredes til at hylde Hertug Kri
stian og til at sende Skibe til hans og Iydernes Underststtelse. Disse
Skrivelser kom under Overveielse paa et Raadsmode i Oslo i Fe
bruar, ved hvilket fem ssndenfjceldfie Naadsmedlemmer vare tilstede,
blandt hvilke Bistopperne Hans af Oslo, Magnus af Hamar og Kans
leren Morten Krabbe. De svarede paa Skrivelserne den 28de Februar.
Den forlangte Understettelse trsstede de sig ikke til at afstaa, paa
Grund af det kjcerlige, evige Forbund" som var mellem Nigerne, og
lovede at komme de Danske til Hjelp med Skibe, saasnart Isen gik
op. Med Hensyn til Kristians Valg og Hylding svarede de, at de
derpaa ikke kunde erklcere sig nu strar; men en almindelig Herredag
vilde snart, haabede de, blive sammenkaldt til Kongevalg, og paa den
vilde de handle til Hertug Kristians Bedste. Angaaende Greve Kri
stoffer og Lybekkerne yttrede de, at de ei havde mcrrket, at nogen god
Mand" i Norge stod paa deres Side, og for sin egen Dccl erklcerede
de sig imod dem. Dette sit Svar meldte de til Erkebiskoppen, idet
de undskyldte sig her at have handlet paa egen Haand. De opfordrede
ham til at sammenkalde en Herredag Erik Gyldenstjerne paa Akers-
!) Palud.-Muller, Gr. Feide 11. 56—60. «) Palud.-Muller, Aktft. t.
Gr. Feide 11. 65.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
