Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
765
Kristian lll’s Fremgang i Danmark. Grkebp. Olafs Feielighed.
paa Fyen var dermed tilintetgjort, og Hertug Kristian kunde vende sig
mod Sjelland. Den 18de Juli viste hans Flaade sig i Vresund for
Kjsbenhavn og Malms, og den 24de Juli kunde Kristian i egen Per
son begynde Kjebenhavns Beleiring.
Efterretningerne om denne Kristians seierrige Fremgang og om
det sendenfjeldste Raads Vedhangen ved hans Valg maatte na
turligvis gjere et sterkt Indtryk paa Erkebistop Olaf. Han kunde nu
ikke ret vel, uden at satte sin hele Stilling paa Spil, dvele lcenger
med at svare paa de Sendenfjeldstes Opfordring, og det ved en Til
tredelse til deres Valg paa Hertug Kristian. Men dette Skridt gjorde
han, som man vel kan tenke, kun nsdig og modstrcebende. Det sieede
ikke paa den Maade, som de Ssndenfjceldfle havde snflet det og i sit
Brev af 13de Mai udtalt, nemlig ved aabent Valgbrev, beseglet af
de nordenfjeldske Herrer, hvilket Valgbrev de sendenfjeldste siden kunde
tilseie sine Segl og saa sende til Hertug Kristian, — heller ikke ved
en umiddelbar Skrivelse til Kristian selv; det skeede ved et Brev
af Erkebistoppen alene til Biskop Hans Reff og Hr. Vincentius Lunge.
Brevet var givet i Throndhjem, den 10de September, og Ind
holdet omtrent selgende: — Da Raadet ikke har kunnet komme til
Throndhjem, saa er Erkebistoppen nu alvorligen til Sinds, at sam
tykke og fuldbprde for sit Hoved den Kaaring, som de verdige
Fedre og strenge Riddere sendenfjcrlds have gjort i den hellige Tre
foldigheds Navn, heibaarne Fyrste og megtigste Herre Hertug Kri
stian til sin Herre og Konge at vcere", paa det at ikke de to Riger, som
lenge under een Konge have veret forbundne, igjen stulle stilles. Han
beder de Tilstrevne, at de ville fremme hans Sag paa det bedste hos
Kongen og Danmarks Naad. Han vil overdrage den Dccl af Landet, som
udgjsr hans Bistopsdemme, i Kongens Hender, uden al videre Bekostning
og Vesver for denne, og vere ham huld og tro ’). — Breve af samme Ind
hold strev han ogsaa til flere af de danske Raadsmedlemmer, baade Pre
later og verdslige Herrer, og sendte sin Kannik Jens Olssen med alle disse
Skrivelser til Oslo. Han forsynede denne samme med sin Fuldmagt
til at handle efter Omstendighederne paa sine Vegne, og medgav ham
derfor endogsaa sit Segl, paa det at han kunde sette det for de Breve,
som i Oslo maatte blive udferdigede i Anledning af Valget -).
Men endnu fer Erkebistoppen havde gjort dette Skridt til at
komme de ssndenfjeldste Naadsmedlemmers Vnste imsde, havde disse
bestemt sig til at gaa end videre i den Retning, de havde flaaet md
paa. Og hertil bleve de eiensynlig drevne ved nye Efterretninger om
Hertug Kristians fortsatte heldige Fremflridt i Danmark, idet han den
18de August havde i Lund modtaget Skaamngernes Hylding. Hele
’) Palud.-Muller, Aktst. 11. 136. «) Sam. Gr. Feide 11. 76. .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
