Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
770 Fjerde TtdSrum.
ren, og den burgundisk-nederlandske Regentinde, og Pfalzgreven selv
overveiede Hjcelpemidlerne, som de nordiske Niger tilbede for deres
Plans Udfsrelse, — og her maatte Norge ikke sidst komme i Betragt
ning, da man under den megen Handelsforbindelse, som fandt Sted
mellem dette Rige og Nederlandene, her vel maatte kjende de norske
Forhold og vide, at den norske Kongestol endnu stod ledig. Man
vidste ogsaa, at Erkebiskop Olaf, der i Mellemrigets Tid ifslge sin
Stilling var det norske Kongedommes Vikarius og det norske Raads
Formand, havde voeret i 1532 Kristian Il’s tro Tilhcenger, havde lidt
meget for hans Skyld, frygtede det lutherske Partis kirkereformatoriske
Strceben og ncrrede Mistanke mod Kristian 111, baade fordi denne var
Reformationens Ven, og fordi han paastod Arveret til Norges Krone.
Erkebiskop Olaf var saaledes en Mand, til hvem man med de bedste
Forhaabninger kunde henvende sig om Underststtelse for Pfalzgrev
Fredriks Sag fra Norges Side. I Overbevisning herom udstedte
ogsaa Keiser Karl, allerede under sin Sammenkomst med Pfalzgreven
i Barccllona, derifra den 10de April 1535 et Brev til Erkebiskoppen,
hvori han underrettede denne om Pfalzgrevens forestaaende Giftermaal
med Kristian ll’s oeldste Datter og paa en smigrende Maade anbefa
lede ham sammes Sag, idet han tittige gav tyende Stormcend, Biskop
Georgius af Briria og Ridder Lardon af Breda, Fuldmagt som sine
Underhandlere hos ham. Ligeledes tilskrev Pfalzgreven ham selv, dog
fsrst den 26de August, fra Heidelberg, om Raad og Hjcelp for den
Sag, i hvilken han agtede at optrcede. Begge disse Breve bleve
imidlertid, uvist af hvilken Grund, for det forste tilbageholdte, som
det synes, i Nederlandene ved Dronning Marias Hof og kom ikke
for i Slutningen af November, som vi snart stulle see, Erkebiskopven
til Hcrnde.
Pfalzgrev Fredriks Trolovelse og dermed forbundne Planer bleve
hastig bekjendte for Kong Kristian 111 og hans Parti, ligesom for det
norske Raad. Biskop Hans Ress kunde iet Brev fra Oslo af I3de
Juli underrette Erkebiskop Olaf om det Rygte, som gik, at Pfalzgre
ven rustede sig for at optrcede med vcebnet Haand i Kristian ll’s Sag 2),
og allerede for maa Tidenden om Trolovelsen i Brussel ganske vist
have naaet Tbrondhjem. Man kan ikke tvivle om, at den har gjort
et sterkt Indtryk paa Erkebiskoppen. At en streng-katholsk Fyrste egtede
den ssnnelsse Kristian ll’s celdste Datter og derved overtog den fangne
Konges Sag, samt at dette stede under den mcrgtige og kloge Keiser
Karls Samtykke og med de bedste Udsigter til hans Hjcelp, — dette
kunde ikke andet end hceve Erkebiskop Olafs synkende Haab. Ganske
’) Plll.-Muller, Gr. F. 11. 306. ’) Brev af ncrvnte Dag i det norske Rigs
archivS munchenske Sml. 1535.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
