Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
773
Kristian lll’s Stilling er bleven noget vanskeligere.
t
Danmark udfordredes for atter at scette de ssndenfjceldste Herrer i Ro
relse for Kristian lll’s Sag.^
116.
Kristian /// begynder med storre Kraft at drive paa sit Valg i Norge. Sender Klaus
Bilde derhen som sin Underhandler. Bincentius «unge vil have Kongens Grinde
afgjort i «slo; men Klaus Bilde vil have en sammenkomst i Throndhjem med Grke-
bissop «laf. Mere as de sondenfjcrldske Raadsmedlemmer svlge ham did.
Kristian 111 havde hidtil kun meget lidet indblandet sig umiddel
bart i det norske Kongevalg. Han havde, som ovenfor sagt ’), i Fe
bruar 1535 tilskrevet begge Norges Raadsafdelinger og i disse Breve
paa en Maade erklceret sig for Norges rette Herre, det vil da sige:
ifolge Arveret, — og i Kraft heraf bedet Nordmccndene om Antagelse og
Hjcelp. Men da herpaa intet fyldestgjorende Svar og ingen Hylding var
fulgt, derimod blot meer eller mindre lovende Tilsagn om, at han skulde
blive tågen i Betragtning ved et kommende Kongevalg, vare ham givne,
saa synes han at have bestemt sig til at lade Nordmcendene for det fsrste
handle paa egen Haand, ikke indgaa paa nogen Forpligtelse til dem,
men naar han var kommen i tryg Besiddelse af Danmarks tiltvinge
sig Erkjendelsen af sin formeente Arveret til Norges Krone. Var dette,
som ganske rimeligt er, hans Hensigt, da kom Erkebiskop Olafs Mod
strceben ham ret beleilig, og hans egen heldige Fremgang i Danmark
under den paafslgende Sommers tidligere Deel maatte styrke ham i
stigt Forsatt. Men mod Sommerens Slutning begyndte Udsigterne
for ham atter at blive noget morkere. Vel var han fremdeles heldig
i den ncermeste Kreds. Men i det Fjcerne truede Pfalzgreve Fredriks
Fordringer, som den mcrgtige Keiser Karl syntes meer og meer be
stemt paa kraftigen at understotte; og til samme Tid maatte han moerke,
at hans Venskabsforhold til den svenske Konge Gustav, ikke uden hans
egen Skyld, i folelig Grad kjelnedes. For at virke paa den sidst
ncevnte gjorde han i September 1535 sin bekjendte hastige Neise til
Stokholm, hvor han udentvivl har haabet at overraske Gustav ved sin
Ncervcerelse, og ved sin for Dagen lagte Tillidsfuldhed afvinde ham
en endmere opoffrende Hjcelp, end den han allerede havde modtaget
baade vid Hjelpetropper og Pengelaan. Men den kloge Gustav lod
sig hverken overraske eller blende. Han viste Kristian al ydre Hoflig
hed, men indlod sig ikke paa noget fornyet Forbund, ikke engang paa
Tilsagn om noget gjentaget Pengelaan, for Kristian den 15de Sep
tember havde, som Underpant for det tidligere modtagne og det nu
attraaede nye Laan, givet ham Forskrivning paa Baahus Slot og Len
i) S. o. f. Is. 753.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
