Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
790 Fjerde Tidsrum.
Leide har han sat ham i et Taarn og reget ham ihjel, saa Gud give
ham (Erkebiskoppen) sin rette Len" ’). Hvitfeld endelig udtaler sig paa
selgende Maade om denne Sag: -.Erkebiskop Olaf, fordi han as Alle
Horte ilde for Hr. Nils Lykkes Kjetteris Skyld, som han haandhoevede,
da lod han ham smoge ihjel ved Jakob Rollike. Kanstee mistrode han
ham og, at han skulde falde til den udvalgte Konge (Kristian III) for
adskillige Skrivelsers og Postes Skyld, som han udsendte" 2). — Alt
dette vidner tilstrcrkkeligt om Nils Lykkes voldsomme Dsd, men er
heist utilstrcrkkeligt til at opklare Erkebiskoppens Forhold til samme.
Threndernes Brev antyder ingenlunde med klare Ord Erkebifioppen
som Ophavsmanden, skjent det betegner Nils Lykkes Ded som en til
berlig Straf for hans Brud paa Kirkeloven. Erik Gyldenstjerne,
der dog var meget fiendtlig stemt mod Erkebistoppen, vover ikke at
omtale dennes Anstiftelse as Drabet uden som et lost Rygte ; og Hr.
Nils’s Fader henpeger ogsaa paa Ry gt et som sin Hjemmel, i det
han ncevner Erkebifloppen som Ophavsmand til sin Ssns Dsd. Fsrst
den meget yngre, og, som man tydelig seer, om den hele Sag saare
mangelfuldt underrettede Hvitfeld udtaler med rene Ord Erkebiskoppens
Brede, og dog paa et Slags undskyldende Maade.
Efter saadanne Udsagn er det umuligt at demme afgjsrende. Men
vi maa lcrgge Vegt paa, at Erkebiskop Olaf ikke i noget samtidigt
Kildeskrift bestemt noevnes som Drabets Anstifter, — at en saadan
Beskyldning ikke med et eneste Ord fremfores mod ham i hen Brev
verling, som efter hans Dsd fsrtes angaaende Nils Lykkes hos Erke
bistoppen beroende og af denne til Neverlandene medbragte Gods, —
at Erkebiskoppen efter alt Udseende kun i een Maade kunde have Gavn
af Hr. Nils’s Ded, nemlig som et Middel til fuldkommen at ud
sone sig med Vincentius Lunge, men at paa den anden Side et saa
dant voldsomt Middel neppe for Vieblikket kunde ansees hverken som
paatccengende nodvendigt for hans Skyld, eller endog som hensigts
mcessigt med Hensyn til de evrige norske Raadsmedlemmer, som vare
komne, eller vare ventende i Hr. Vincentius’s Felge, — endelig at Erkebi
stoppen, ifolge de forud over Nils Lykke lovlig fceldede Domme, aaben
bare var i sin gode Ret, om han lod sin Fange offentlig henrette, og
altsaa ikke behsvede at drcrbe ham paa nogen skjult eller underfundig
Maade, hvilket den omtalte Rsgning eller Smegning (Kvcelen ved
Kuldamp?) bestemt synes at pege hen paa. Alle disse Omstamdighe
der forekomme mig, forudsat at Drabet virkelig er udfert paa den an
tydede Maade, snarere at tale for Erkebiskoppens Udelagtighed deri
end omvendt.
Det er vistnok vanskeligt at forklare tilfredsstillende Sagens Sam-
’) Palud.-Mull. Gr. F. 11. 260. Not. «) Hvltfeld, Kr. 111. u. 1536.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
