- Project Runeberg -  Den norske Kirkes Historie under Katholicismen / Andet Bind /
804

(1856-1858) [MARC] Author: Rudolf Keyser
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

804 Fjerde TidSrum.
Redelighed og Gudsfrpgt af Mange har vceret priset, holdt sig —
hvad man sinder meer end et Erempel paa — heller ikke for god til
at betrcede politiske Krogveie, naar hans egen Fordeel kroevede det.
Tidt kunde saaledes vel Erkebiskop Olaf fristes til at mode Kristian
med lige Vaaben, og maa ikke derfor demmes for haardt. Imidler
tid, Hvad der end maaskee kan tjene til Erkebiskop»ens Undskpldning, —
hans Adfcerd var ikke stikket til at scrtte Mod i Nordmcendene, til at
fremkalde hos dem nogen sand Nationalfslelse og nogen deraf udsprin
gende sterk Modstandskraft. Den var tvertimod kun egnet til at dcempe
den sieblikkelige Opblussen, hvad enten dette nu forresten varen und
gaaelig Nsdvendighed eller ikke. Man ssgte paa alle Kanter at trcenge
sig saa hastig og saa fordelagtig som muligt ud af den Forlegenhet»,
hvori man troede sig at vcere kommen; og de Underordnede gjorde
det sienspnlig med mindre Henspn til Staten og med mindre Anstand,
end Erkebifloppen i alle Fald havde gjort.
Ligesom Hr. Klaus Bilde og Biskop Hans udentvivl ved Ankom
sten til Oslo have sundet det danske Partis Stilling langt bedre, end
den i Throndhjem havde vceret skildret for dem, saaledes maa det
samme have vceret Tilfcelde med Hr. Esge Bilde ved dennes Komme
til Vergen. Det kan derfor neppe falde saa meget underligt, om der
hastig opstod Skrupler hos ham over det Forlig, han havde indgaaet
med Erkebistoppen, og den Stilling, hvo.ri han ifslge dette kunde an
sees at vcere kommen til den danske Konge. Thi ikkun af saadanne
Skrupler kan man forklare sig de Breve, som han, kort ester at have
igjen overlaget Befalingen paa Bergenhus, tilstrev Erkebiskop Olaf.
Det fsrste er af Bde Mai 1536. Hr. Esge minder heri fsrst
Erkebiskoppen om den Fuldmagt, som denne, sidst han var i Bergen
(Sommeren 1534), havde medgivet Esge i aabent Brev og Instruk
tion til Danmarks og Norges Raad angaaende Kongevalget’); dette
Brev og denne Instruktion havde Esge overgivet sin Broder, Biskop
Ove Bilde, og Hr. Mogens Gjse, der igjen skulde levere det til Her
tug Kristian. Derncest siger han, at han har erfaret, at menige Nor
ges Naad" — Biskop Hostold i Stavanger ene undtagen, hvis Stem
me han endnu ikke kjender — har hyldet og kaaret Kong Kristian
den Unge" til Norges Herre og Konge, og han har seet Erkebiskop
pens Skrivelse, hvori denne har indvilget og tiltraadt samme Valg
Han minder endelig Erkebistoppen om de seneste Forhandlinger i
Throndhjem. Han gaar derpaa over til sin egen Stilling. Da nu —
i) S. o. f. 11. 745. 2) M<,a vel vcere Erkebisiovpens Skrivelse af 10de
Septbr. 1535 (s. o. f. II 765) og maafiee hans Skrivelse af Bde Decbr. s.
A. (s. o. f. 11. 783), med hvilken Esge ftrst ester Tilbagelomften til Bergen
er bleven bekjendt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:29:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/krnohikath/2/0814.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free