Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
811
Rustninger i Nederlandene. Kjebenhavn overgiver sig.
11».
Kjobenhavns «vergivelse i August <53V Kristian /// beslutter at bruge Magten
mod Norge. Rigsdag i Kjobenhavn i Vctober t23S Norges Indordning under
Danmark som Provins besluttes, og Bissopsdommet i det danske Nige ophwves. Gr«
kebisiop Olafs sidfte Birksomhed i Norge. Hans Flugt til Nederlandene i April
«533. Etenoikholm opgives i Mai. Trnd Ulfstands Tog til Throndhjem. Norge
underkaster sig.
Skjent inden Mai Maaneds Udgang 1536 hele Danmark, paa
Kjobenhavn ncer, var i Kristian lll’s Hcender, var dog, som allerede
ovenfor yttret, dennes Stilling ingenlunde uden Fare ’). De Under
retninger, Kristoffer Throndsssn havde meddeelt Esge Bilde om Nust
ningerne i Nederlandene til Pfalzgrev Fredriks Underststtelse -), vare
langtfra falske. Befaling til Hvervninger af Krigsfolk var allerede
i Begyndelsen af April udgangen fra Regentinden, ligesom hun ogsaa
til samme Tid havde paalagt Holland at udruste 25 store Skibe. I
Mai kom Pfalzgrev Fredrik med sin Hustru til Nederlandene for
selv at overtage Ledningen af det forestaaende Tog til Danmark.
Om Alt dette underrettedes Kjsbenhavns Indbyggere, for at de kunde
opretholde Modet og tappert verge sig, indtil Hjcelpen kom. Faren
for Kristian var virkelig paa den Tid stor; men den gled over uden
at komme til Udbrud. En Krig fra den franske Konges, Frants I’s,
Side tvang Keiser Karl til at vende sin Hovedmagt mod ham.
Endog de Krigsfolk, som vare hvervede i Nederlandene til det danske
Tog, fik snart en anden Anvendelse. Medens nemlig de hollandske
Steender gjorde Indvendinger med Hensyn til den dem paalagte
Udrustning, og man derfor maatte fragte Skibe for Keiserens Reg
ning i Seeland, angreb Hertug Karl af Geldern, Keiserens Fiende
og Kong Kristians hemmelige Forbundne, pludselig i Begyndelsen af
Mai Groningen. For at redde sig underkastede Staden sig Keiseren, der
modtog dens Underkastelse med Forpligtelse til at hjcelpe den. Man
maatte nu ty til det Krigsfolk, som var hvervet til det danske Tog,
og benytte det til Grsningens Vern. Krigen mod Karl af Geldern
holdt saaledes den til Kjobenhavns Undscetning og Danmarks Under
tvingelse bestemte Magt bunden til Nederlandene i Juni og Juli Maa
neder. Da Pfalzgreven kom til Nederlandene i Mai, var Flaaden
endnu ikke fcerdig ; og for denne Hindring var overvunden, vare Land
tropperne tagne i Brug til den groningste Krig. Pfalzgreven frem
kom med Indsigelser og Klager, men uden Nytte. For endnu
Flaade og Hoer var bleven stillet til hans Raadighed, var den gode
Leilighet» gangen tabt og Kjsbenhavn opgiven
Kong Kristian nemlig, der fuldeligen indsaa Vigtigheden af at
l) S. o. f. 11. 802, 2) S. o. f. 11. 808. ’) Palud.-Muller, Gr. F. 11.
333—349.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
