- Project Runeberg -  Den norske Kirkes Historie under Katholicismen / Andet Bind /
813

(1856-1858) [MARC] Author: Rudolf Keyser
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

813
GrkebisioppenS forladte Stilling.
personlig eller med Henspn til hans Planer for Norges Selvstendig
het», — saa kunde det dog ikke lcenge undgaa Erkebiskoppens Opmcerk
somhed, at hine Mcends Forestillinger ikke havde «drettet hos Kong
Kristian hvad han havde kunnet onske, ja vel endog at de ikke fortol
kede sine Forpligtelser til Erkebifloppen ganste paa samme Maade som
han selv. Dette maatte naturligvis gjere ham crngstlig; og end «ngst
ligere blev han, jo lcengere det uddrog med Kongens Svar paa hans
aabne Brev og paa de Hverv, Klaus Bilde havde paataget sig at
overbringe. Han modtog vel Underretning om Kongens Samtykke af
28de Mai til Herredagen i Bergen og Leiden til samme; men de
Tilsagn, han havde forlangt af Kongen i sit aabne Brev, udeblev.
Hvad der i Bergen var gjort i Juni Maaned for Kong Kristians
Sag ’) og Hr. Esges Virksomhed ved den Leilighet, kunde ikke lcenge
blive Erkebiskoppen ukjendt; og Kristoffer Throndsssns Fortellinger,
da denne kom til ham i Slutningen af Mai eller Begyndelsen af Juni,
kunde heller ikke gjsre ham roligere med Hensyn til Stemningen i
Norge. Han havde tyende Gange sit Bud ssnderpaa for at erfare
noget om Raadsmsdet eller om de danske Herrers ventede Komme til
samme; men herom var alt taust. I Breve fra Stenvikholm af 9de
Juli og 24de August yttrede han sig i denne Sag til Esge Bilde,
men sik, som man vel kan tamte, intet tilfredsstillende Svar Han
felte sig ganske vist meer og meer forladt. Selv, paa egen Haand,
at udsinve Herredagen, uden at oppebie Kongens Tilsagn eller de
danske Udsendingers Komme, dertil havde han vist nok lovlig Ret,
men han har ikke vovet det. Thi Stemningen blandt de norske Raads
medlemmer, hvllken ikke kunde vcere ham ukjendt, var nu saadan, at
ester al Rimelighet» ikke een eneste vilde lyde hans Kaldelse, naar
denne ikke ststtede sig til et Kongebud. At gaa det lidet norstsindede
Raad forbi og henvende sig til det norske Folk, til Almuen, dertil
havde han ikke Mod, og felte vel tillige, at om det end lykkedes ham
at reise den, havde han ei Evne til at styre den.
I denne Engstende, ja fortvivlede Stilling var det i Grunden
intet Under, at Erkebisioppen paa ny vendte Blikket mod Üblandet,
helst da Rygterne fra Neverlandene i Mai og Juni Maaneder om
Pfalzgrev Fredriks forestaaende danske Tog, som vi have seet, maatte
vcere opmuntrende. Han sendte ogsaa, maaskee i Juli, Kristoffer
Throndssen til Nederlandene for der at sege Hjelp, eller i det mindste
forsikkre sig om Sagernes Stilling.
Men forend han rimeligvis derfra har kunnet faa nogen treftelig
eller tilfredsstillende Underretning, var Kjebenhavn, som sagt, den 29de
Juli falden; og havde Kong Kristian fer vceret uvillig til at indgaa
’) S. o. f. 11. 810. «) Palud.-Muller, Gr. F. 11. 395, 396.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:29:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/krnohikath/2/0823.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free