Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
817
Kong Kristian Ill’S Haandfceftnlng og Reces.
r
den hele samlede Rigsdag, der i Forming udtale sin enstemmige Villie.
De love hinanden fsrst gjensidig Hjaelp til Rigets Forsvar. Derpaa
velte de Skylden for al den Blodsudgpdelse og Ulykke, der nylig var
overgaaet Danmark, paa Visiopperne, hvilke havde sat sig imod Ade
len og ikke tilstedt Kongevalg i rette Tid. Hverken stulle derfor de
nu afsatte Bistopver igjen komme til sin biskoppelige Styrelse og sine
Viflopsdsmmers Gods, eller andre Biftopper deres Lige" komme til
at regjere i Riget; men der skulle tilfiikkes nye christelige Bistovper og
Superattendenter, forn kunne lcere det menige Folk det hellige Evan
gelium og Guds Ord. Hvo, som vil sottte sig herimod, skal straffes
haardeligen paa Liv og Eiendom. Biskopsdsmmernes Gods stal lcrg
ges under Kronen, og Kongen alene have Patronatsret til alle Prce
laturer, Verdigheder og Len, som Kronen og Bistopperne hidtil have
havt at bortgive; dog sial Adelen og Ridderstabet beholde Patronats
ret til de Kirker og geistlige Len, den kan godtgjere, at den hidtil har
havt. Alle Klostere, Prcelaturer, Digniteter, Kannikedsmmer og andre
geistlige Len flulde blive ved Magt, saa lcrnge til Kongen og Dan
marks Riges Raad med lcerd^Ma-nd, som de tilkalde, forordne ander
ledes. Dog stal det staa Munkene ftit at forlade Klostrene, om de
saa ville, og Klosterforstanderne stulle herefter ei have Magt til at af
hcende eller pantsatte noget af Klostrenes Gods uden Kongens og
Rigsraadets Samtykke. Almuen stal vcere fri for alle vilkaarlige Paa
lceg til Geistligheden; Tienden derimod stal vedblive og deles i tre
Dele : den ene for Sognepresten, den anden for Kirken, den tredie for
Kongen. Dette er Recessens Hovedindhold med Hensyn til det Geist
lige. — Med Hensyn til det Verdslige, erklcrrer Raadet, at det nu
vcrlger Kongens celdste Son, Hertug Fredrik, til Faderens Eftermand
i Danmarks Rige, og stal han, medens Faderen lever, kaldes: Prins
af Danmark, og efter hans Dsd: udvalgt Konge, indtil han bliver
kronet. Skulde Fredrik ds for Faderen, forpligter Raadet sig til at
nelge en anden af dennes Sonner. I Tilfcrlde at ingen saadan skulde
gives, stal Rigets Raad, med Kongens Villie og Vidende, udncrvne
hans Efterfslger, som da stal kaldes Prins af Danmark, saalcenge
Kongen lever. Den, som Konge stal verre efter den ncrrvoerendes
Dsd, stal sverge og besegle Raad, Adel og Indbyggere at holde dem
ved Lov, Ret og Friheder. — Recessens svrige Bestemmelser ere for
Norge af mindre Vigtighed. Den blev oplcrst og vedtagen iet saa
kaldet Bursvrog, eller i en offentlig Forsamling under aaben Himmel,
paa Gammeltorv i Kjsbenhavn. og for Brevet hcrngte Kongen, Raa
det, visse Udvalgte af Ridderstabet fra alle Landets Hoveddele, samt
visse Mcrnd af Kjsbstcederne sine Segl ’).
’) Krag og Stefanius I. 495—509.
«tyftl. Dm nolsse SLixUt Hist»»»», il. 52
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
