Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
825
Bisiopperne Magnus af Hamar og Hosiolh af Stavanger afstrtteS.
Kloster paa Sjcelland og stal der vcere dsd i 1542 »). Han havde,
da han toges fangen, voeret paa lidet ncer Bistop i 24 Aar og var
da udentvivl en alderstegen Mand, mellem 60 og 70 Aar gammel i
det mindste Vi kjende lidet til hans Karakter og Seder. Iver
for den romerske Kirkes Opretholdelse i Norge synes at have ledet
ham baade i hans Frafald fra Fredrik I i 1531-1532, og i hans
uvenlige Stemning mod Kristian 111 i 1535—1537. Han var saale
des en Mand, paa hvem Kristian ikke kunde stole, naar han vilde have
den lutherske Lcrre befcrstet i Norge; og af den Grund maatte Mag
nus ds i sit Fangenflab i Danmark.
Omtrent samtidige» med Trud Ulfstand synes Esge Vilde at have
forladt Throndhjem og med Flaaden vendt tilbage til Bergen. I det
sydvestlige Norge kom nu Alle ham imsde med Underkastelse, Skat og
Gaver. Endog den gamle Biskop Hoskold tilfirev ham fra Stavanger
den 25de Juni 1537 en Lyksnsining for hans Seier over dem, som
havde vist sig ulydige mod Kongen og mod Foreningen mellem Norge
og Danmark. Han sendte med det samme,, ifslge Ovfordring af Hr.
Esges Tjener, en Sslvbolle til hans Herre, hvilken denne skulde paa
Biskoppens Vegne overrcekke Kongen som en Kjendelse eller Gave, og
han bad Hr. Esge om at udvirke ham af Kongen et Vernebrev, som det
han i sin Tid havde faaet af Kong Fredrik Stilen i dette Biskop
pens Brev synes vidne om Alderdoms Slsvhed. Oghanmaa ganske
vist paa denne Tid have- vceret en Mand paa meget meer end sytti
Aar. Biskop havde han vceret i 25 Aar At ogsaa Biskop Ho
skold Hoskoldsssn var en ivrig Forfegter af den romerske Kirke
og crngstlig for Reformationen, have vi i det Foregaaende feet ’).
Skjent han synes at have vceret noget forsigtigere i sin Fcerd end
Biskop Magnus af Hamar, saa var han dog ligesaalidet som denne
en Mand, hvem Kongen kunde benytte eller lide paa i sit Reforma
tionsverk. Han synes derfor strar efter at have maatte vige sit
Seede. Mindre sikkert er det, om han er bleven taget til Fange.
Han stal have levet sine sidste Dage i Bergen og vcere dsd der 6).
Den af de norske Biskopper, hvis Sag stod bedst, var utvivlsomt
Hans Neff. Denne smidige Mand, som vi oftere have feet i farlige
Stillinger at sno Kappen efter Vinden, havde ogsaa vidst ved de se
neste Tildragelser at opfsre sig saaledes, at Kong Kristian vanskelig
kunde finA. noget at udscette paa ham eller anklage ham for i Egen
’) Sml. I 355. Not. 4. 2) S. o. f. 11. 613. 2) Pal.-Muller, Aktst. 11.
315. ’a) S. o. f. 11. 613. 2) S. o. f. 11. 694. «) Palud.-Muller,
Gr. A. 11. 406; Peder Klausftn, Norg. Vesir. 52. Naar hans Fangensiab
her henftres til 1536, faa er dette aabenbar en Vildfarelse. I den ftrfte
Halvdeel af 1537 have vi seet ham endnu ved sit Scrde og fri.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
