Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
828 Fjerde Tldsrum.
t
andring i Landets indre verdslige Styrelse, som kunde i hoi Grad
vcekke Landsalmuens Opmcerksomhed eller mcegtig stode dens Selvfs
lelse. Danske Embedsmcend vare jo allerede Nordmcendene vante til
at ste vide om i Landet, ikke alene i hsiere men og tildels i de lavere
Stillinger; at dette fra nu af end mere blev Tilfcrld? end for, fsltes
derfor neppe i nogen hoi Grad. Men denne Vedbliven af Lan
dets celdre Lov, afdets tilvante Nettergangsorden ogEm
bedsvcrsen, af dets indre Menighedsforfatning, — Alt dette
var noget, som laa de norske Vender, eller, hvad der paa den Tid var
det samme, Norges sande Almenhed, langt ncermere end Opretholdel
sen af et norsk t Ra ad, hvilket dog forlcengst overveiende va^r sam
mensat af danske Herrer, og oftest håndlede i dansk Aand og efter
danskt Forbillede. Nordmcrndene mcerkede saaledes neppe, vare sig
i det mindste ingenlunde klart bevidste, den store Forandring, som i
1537 foregik med Norges Statsret. Hertil kom, at den norsk Almue
langtfra havde losrevet sig fra sin gamle Forkjoerlighed eller snarere
Fordom for et kraftigt Kongedsmme, for en Konge, som, uden at ind
fircenkes ved nogen mellemkommende Statsmagt, kunde ved Embeds
mcend, han selv udncevnte og selv afsatte, i fuld kongelig Magtfylde
styre Landet efter Loven med Retfcrrdighed. Og denne Tilstand tamkte
den norske Almue sig udentvivl netop at indtrcede, da det norske
Ri gs ra ad, hvilket dog i Grunden kun var norfkt i Navnet, afskaf
fedes.
. Kristian 111 har ganske vist dunkelt fslt, at hos det norske Folk en
Stemning som den ovenfor stildrede var raadende; og denne dunkle
Folelse hos ham har indvirket paa hans Fremgangsmaade mod Norge
efter dettes Underkastelse. — Derfor lod han, som allerede anfsrt,
Norge beholde sin egen Lov og saa meget af sin indre Forfatning ; der
for lod han det fremdeles ncevnes Kongerige lige med Danmark;
derfor — lod han det have sin egen Kansler; derfor lod han dets indre’
Styrelse afsondre fra Danmarks og for det meste fores i den gamle til
vante Orden, ja, som det synes, med saa liden Indblanding af det
danske Rigsraads Myndighed, som han paa nogen Maade kunde uden
at give isinefaldendende Anstod. Alt dette gjorde han ganske vist
fordi han folte, at Norge, saaledes medhandlet fra hans Side, kunde
i muligt paakommende Tilfcelde tjene ham som en Stotte og Modvegt
mod det overmcegtige danske Rlgsraad. Ikke ganske urimeligt er det,
at han ogsaa tildeels af saadant Hensyn lod sine Brodre og Medre
genter i Slesvig og Holstein, de dervcerende Hertuger, fore Titelen:
Arving til Norge, hvilken Titel vi have seet, at han selv i sin
Faders levende Live trods dennes Forpligtelse i den norske Haandfcrst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
