Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
830 Fjerde Tidsrum.
Trone. En Gustav Vasa kunde muligen have indseet det og draget
Nytte deraf, — Kristian af Oldenborg formaaede det ikke.
Uagtet saaledes Kristian 111 unegtelig havde en Forestilling om
Norges Vigtighed for sig og sin 3Et til at sikkre dem Danmarks Kon
gedsmme, saa gjorde han dog, med Undtagelse af hvad allerede er
ncrvnt, intet betegnende Skridt for at vinde Sig og Sine det norske
Folks Velvillie og Hengivenhed. Selv satte han som Konge aldrig
sin Fod paa norsi Grund. I 1548 sendte han vel sin Son, Prins
Fredrik, der allerede var valgt til sin Faders Eftermand i Danmark,
med et talrigt Fslge af danske Adelsmcend, blandt hvilke Klaus Bilde,
til Norge, for der at modtage, som det hed, de norske Stcenders"
Hplding baade paa sin Faders Vegne som Norges’ vcerende Konge,
og paa egne som dets tilkommende Konge. Men Prins FredriksOp
hold i Norge var kortvarigt, og han kom ikke lcenger end til Akershus.
Han gik til Sos fra Kjsbenhavn den 18de Juni, kom den Bde Juli til
Akershus, hvor Hyldingen foregik den 12te ncest efter, han var endnu
der tilstede den 17de Juli, men stal den 3die August igjen have vceret i
Danmark »). At denne Kristians Forssmmelse af sin egen Fordeel,
som man vel tor kalde det, med Hensyn til Norge ikke’ strev sig alene
fra Fbragt og Ligegyldighed for Nordmcendene, men deels har vceret
en Fslge af det danske Naads fiendske Indgivelser, deels maafiee be
virket ved en Frygt hos Kongen selv for Stemningen mod ham hos
Landsfolket, — har man Aarsag til at gjette.
At Norge led baade i aandelig og i materiel Henseende under
den Forbindelse, hvori det fra nu af traadte til Danmark *som et
Slags Provins af dette, i Virkeligheden i det mindste, om end ikke
ganske i Navnet, — derom kan man ikke tvivle, helst naar man seer hen
til den ncermeste Tid efter Forandringen, til Kristian lll’s og Fredrik
ll’s Regjering. Men negtes kan det paa den anden Side ikke heller,
at den Fornedrelse og Ulykke, som ved denne Leiltghed overgik Norge
som Stat, blev ved Forsynets Styrelse en i fiere Maader gavnlig
Forberedelse til den lykkeligere Stilling, det nu indtager i sin gjenfsdte
Selvstcrndighed.
Kirkereformationens Indforelse i Norge kan man vel maastee sige
blev af Kristian 111 dreven med noget stsrre Kraft og mere forudseende
Klogskab end Ordningen af Rigets statsretlige Forhold; men ogsaa
ved hin fandt vcesentlige Mangler Sted, og kom store Misgreb ja
Uretfcerdigheder tilsyne. Kristians Sjcel var ganske vist aaben for
1) Krag og Stefanius I. 314, jftt. m. 11. 420—422. Hvitfeld, Chr. 111., hen-
ftrer det til 1547; men at 1548 er det rette Aar, beviser Fredriks Brev for
Opdals Vender, givet paa Akershus den 17de Juli 1548, N. Dlpl I. 813,
og ligeledes Brevene hos Kr. og Stef. 11. I. e.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
