Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
839
De ftrste evangelisie Superintendenter i Norge.
maattet frastge sig den, vides ikke. Amunds Eftermand var Jens
Rib er, efter Navnet at demme en dansk Mand. Han omtales som
den fsrste og eneste evangeliske Superintendent der paa Verne.
Han blev i 1557 forflyttet til Stavanger, da den fsrste Superinten
dent der, den fsrncrvnte , lon Guttormsssn, frasagde sig Embedet,
hvilket derpaa Jens Niber stal have bestyret til sin Dsd 1571. Efter
hans Afgang fra Fcrroerne, fik disse ikke meer nogen egen Superin
tendent til sverste Kirkeforstander, men kun en Provst, der fsrst un
derlagdes Bergens Superintendent, senere Sjcellands ’).
Med de evangeliske Superintendenters Indsatttelse i Norge synes
Reformationsverket der fra Kristian lll’s Side paa en Maade at vcere
afsiuttet. Den hele Religions Forandring i Norge udgik, som man
af det Foregaaende vil ste, fra Kongen og hans danske Naadgivere,
uden at hverken den norske Geistlighed eller det norske Folk derved to^
ges paa Raad. Forandringen var ikke forberedet ved nogen religiss
Undervisning; og hverken Landspresterne eller den menige Lcrgmand synes
ret at have forstaaet dens Betydning. Alt gik imidlertid, hvad Kir
kereformationen vedkom, tilsyneladende roligt af. Grunden hertil var
udentvivl deels, at den romerske Kirke i sin henstivnende Form allerede
havde i Norge tabt det meste af sin vsekkende Kraft og med det samme
det norske Folks levende Medfslelse, — deels at Forandringen foregik
paa en Maade, der gjorde den i Begyndelsen lidet mcerkbar for Al
muen. Styrelsen, der ikke kunde opdriye uden et ringe Antal lutherske
Lcerere for Norge, nsdtes til at lade Mcengden af de katholske Prester
forblive ved deres Kirker; og disse Prester oprctholdt saameget af de
pavististe Kirkeffikke som de kunde uden aabenbare at stode den verdslige
og geistlige Dvrighed. Denne udviste ogsaa udentvivt, ifslge Kongens
eget Vnste, i Begyndelsen megen Overbcrrenhed og Lempe. Da Re
formationens verdslige Maal var opnaaet, overlod Landsstyrelsen Ud
jcevningen af de egentlige religisse Vanfieligheder til Tidens Gang
og en ny Sedvanes Magt.
Den norske Kirkes Reformation gik som sagt, efter Alt hvad man
ved, i det Hele for sig uden at vcrkke nogen voldsom Gjoering og
Brydning i Folket. Den gjennemdreves i det Idre med stor Hast og
uden tilbsrlig aandelig Forberedelse; i det Indre derimod, i Folkets
religisse Fslelfe og Bevidsthed, banede den sig udentvivl meget lang
somt Veien.
Vi maa endnu, for vi forlade selve Norge for at ste Kir
kereformationens Seier paa Island, opholde os et Vieblik ved de
Personers senere Skjebne, som vi i det ncermest Foregaaende have
seet spille Hovedrollen i de Bevcegelser, der ledsagede Tilintetgjorel-
i) Debes, Fcereernes Vesiriv. 892; Peder Klausen, Norges Bflr. 52, 53.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
