Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
846 Fjerde Ttdsrum.
Lcenge vilde Ingen af dem give efter for den Anden, og det saa ud
til et Slag mellem de to Flokke. Men saalcenge gik de bedste Geist
lige og Vender mellem Bijkopperne, at de endelig lode Tanken paa
almindelig Kamp fare, — dog kun paa den Maade, at en Tvekamp
mellem to Mcrnd, een fra hver Side, skulde afgjore Striden. Tve
kampen fandt Sted den Iste Juli paa en Holme i Draraa i begge
Biskoppers og deres Mcends Paasyn. Kampen var lcenge uafgjsrende;
men endelig lykkedes det Dgnmnds Kjcrmpe at kaste sin Modstander
ved Haandkraft til Jorden. Nordlanding erne lode sig vel forlyde
med, at ikke alt var gaaet retfcerdigen til ; men det blev dog ved hvad
sieet var, og Viskopperne skiltes ad, om end ikke som Venner, saa dog
uden at det kom til noget Slag mellem dem.
Men Dagen efter Tvekampen, Marie Besogelses Dag, opbrcrndte
Skaalholts Kathedralkirke i Biskop Vgmunds Fravcerelse lige i Grun»
den, uden at man vidste, med Sikkerhed Ildens Ophav. Paa selv
samme Tid brsd Thingalmuen op for at drage hjem. «.Ogsaa Biskop
Vgmund gav sig paa Hjemveien, men msdte snart Kirkepresten af
Skaalholt, der bragte ham Ulykkestidenden. Den gjorde saa heftigt
Indtryk paa Dgnmn.d, at han tregange sank daanet af sin Hest, for
han naaede Skaalholt. Hans fsrste Ord, da han ret var kommet til
sig selv, var: ..hidtil har mangt gaaet mig efter Ynske, derfor er det
billigt, at ogsaa noget gaar mig imod". Forstandige Mcend, heder
det, troede siden, at Ulykken var et Guds Vink til Dgmund for at dcempe
hans Overmod, og man fandt, at fra den Tid rammede Modgang
oftere Bijkopven, og det meer og meer jo lcenger det led paa hans Le
vedage. Biskop Dgnmnds Driftighed blev ikke kncekket ved Ulykken ;
tvertimod viste den sig nu kraftigere end nogensinde, i det han fra alle
Kanter, ved Gaver og ved Kjsb, samlede Tommer til Kirkens Gjen
opbyggelse, hvilken ogsaa paa det ncermeste blev fuldbragt inden hans
Dsd ’). Hans Stridbarhed derimod og hans Had mod lon Aresson,
synes at vcere blevet doempet ved den indtrufne^ Hendelse, og det kom
ikke oftere til saadanne forargelige Sammenstsd mellem Biskopperne
som det sidst omtalte. I 1529 viser sig endogsaa et venskabeligere
Forhold at vcere indtraadt mellem dem, idet Vgnmnd meddelte Jons
Son, Magnus, prestelig Vielse og Vielsesbrev, efterat naturligvis den
nsdvendige Dispensation for ham som Presteson iforveien var uv
virket 2).
’) Gspol. Aarb. h. 3. c. 60—61; Finn Joh. li. 526. -) Finn Joh. 11. 531;
Espol. Aarb. ft. 3. c. 70, Hvad derimod Fsrstncrvnte paa anferte Sted for-
tceller om et Mede og Forlig mellem begge Visiopper i Husafell i 1530 fore-
kommer mig usikkert. Den hernoevnte Biskop Jons Sen, Magnus, dede al-
lerede i 1534. Finn Joh. 11. 668.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
